Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 Søren
Kierkegaard
Udskejelser som f. Eks. Rocheforts Lanterne
havde for sine under Modstanden mod det andet
Kejserdømme i Frankrig. Bladet var illustreret. Det
drillede den ene Dag Majestæten og bragte den
næste Dag Karikaturtegninger af de Privatmænd,
Redaktionen vilde tillivs. Nogen sand Alvor laa
der ikke bag Vittigheden, saa lidt som nogen dybere
Frihedsbegejstring bag Angrebene, men Bladet skaffede
Luft, gjorde Plads og indjog i hin Tid, da man endnu
skælvede for «at komme i Avisen», den herskende
Spidsborgerlighed en gavnlig Skræk. Dets Vittighed
var mange Gange bidende og morsom, dets Patos næsten
altid affekteret og hul. Det var især ved sine
Portrættegninger en Magt; det blev læst overalt, selv
om man skammede sig en Smule ved at holde Bladet.
Det var som sagt i December 45. Kierkegaards første
Frem-bringelsestrang var udtømt. Hint ^første Faktum,
der gjorde ham til Digter», havde fremkaldt den
hele Række af Værker, det blev Anledning til; han
havde overfor det Sokratisk-Græske, der havde været
hans tidligste videnskabelige Interesse, skarpt
fremstillet det Kristeligt-Paradokse, hvortil han
først og sidst var knyttet, og han havde under sin
Frembringens voldsomme og lidenskabelige Allegro
søgt aandelig Hvile i de opbyggelige Talers rolige
og milde Adagio-Takt. Nu var Øjeblikket kommet,
da han vilde vise Verden, at det var ham Alvor med
det Religiøse, at han ikke var den «interessante og
pikante Forfatter*, som Publikum antog Enten-Ellers
Ophavsmand for, at han ikke søgte Opsigt eller Jav -
nu vilde han blive Præst, helst etsteds ovre paa den
jyske Hede, i den yderste Ensomhed, hvor Kirken om
Søndagen kun besøgtes af et Par enkelte Tilhørere. Med
sit Forfatterskab var han færdig. Hvad han havde paa
Hjertet, havde han faaet sagt*).
Da hændte det, at P. L. Møllers Tidsskrift Gæa i et
Slags Brev fra Sorø bragte en krænkende Anmeldelse af
det da lige udkomne Værk Stadier paa Livets Vej. Det
var en letfærdig og uhæderlig Artikel; letfærdig,
fordi dens Forfatter ikke havde gjort nogetsomhelst
Forsøg paa at sætte sig ind i, hvad han skrev om,
uhæderlig, fordi den (under Skin af at værdsætte
Kierkegaards Forfatterskab), som den Art Artikler
plejer, forholdt sig til Gadesladderen om hans
Privatliv, beskyldte Dagbogens Helt for «at lægge
sin Forlovede paa den eksperimentale Pine-
*) Synsp. f. min Forfvirksh. 66. E. P. II. 334 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>