Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Jens Paludan-Müller (1838–1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens Paludan-Muller
507
- Ord, der imidlertid var højst betegnende saa vel
for det Inderste i Paludan-Mullers Væsen som for
hans Ceremoniel. Som han kunde tage en Kammerat en
formentlig Raahed, der tit slet ingen Ting betød,
urimeligt ilde op, saaledes kunde en ganske umoden
Afhandling, der blev oplæst, eller blot en Ytring,
som udtalte et Syn paa Tingene, der var nyt for ham
uden derfor at være nyt, fremkalde «Beundring» hos
ham. Da hele hans Væsen var Ærefrygt, kom denne endog
til Udtryk i Hengivenhed for en Syttenaarig. Vort
Forhold gik dog efterhaanden over til et meget
ligefremt Kammeratskab, for saa vidt rigtignok, som
noget kunde være ganske ligefremt, der angik Jens.
Hvor er man lærelysten i den unge Alder! Med en meget
lærd Mand læste jeg Euripides og Plautus, alene Homer,
med Julius Lange Aristoteles og Sofokles, med Nutzhorn
Islandsk og Nibelungenlied-Tysk, endelig med Jens
Paludan-Muller det ny Testamente paa Græsk. Han
var dengang teologisk Student, jeg juridisk. Min
Arbejdsdag, som tillige var en Morskabsdag, havde
et uendeligt Antal Timer. Den begyndte med Timer i
Engelsk, Timer i Hugning, Ridning og Fægtning, lidt
senere tillige i Skydning; saa fulgte Forelæsningerne
paa Universitetet i Filosofi, i obligatorisk Ret,
Familieret o. s. v., og dernæst den daglige Gang til
Manuduktøren - altsammen før den anden Frokost.
Ganske glat gik det ikke med Gennemlæsningen og
Drøftelsen af det græske Testamente. Engang greb for
Eksempel Paludan-Muller, efter en kritisk Bemærkning
fra min Side, min Arm med Voldsomhed og udbrød: «Men
Menneske dog! Du tror da paa, hvad du læser. Det
modsatte vilde jo være ligefrem forbryderisk. Du
kan da se, det er sandt.» Det kostede nogen Møje
at berolige ham. Men alle mine Venner var saaledes
sindede da. Jeg stod fuldstændig alene med mine
Kampe for at danne mig en Grundopfattelse af Livet
og Historien. Selv Julius Lange havde Anfald af
en lignende, ja næsten stærkere Fanatisme overfor
mig. Jeg følte det dengang, som var det blevet min
Skæbne at skulle tænke igennem for dem alle, skulle
ride igennem Tankens luende og lutrende Baal til den
slumrende Prinsesse, ikke blot paa egne Vegne, men
paa det hele Slægtleds. Det gjaldt kun om at gaa hel,
ikke forbrændt og nedbrudt ud af Foretagendet.
Hvad særlig mit Forhold til Jens angaar, da gælder det
desværre, at blot Sligt nedskrives, gaar Afskygningen
tabt, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
