Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 Henrik
Ibsen
Livet af ham, elskede dem med deres lysende
Følge af Magt og Ære.
Thi fuldt saa meget som Værdierne har han været
fængslet, bjergtagen af selve Magten. Alle Magtens
Kilder i sit Fædreland vilde han gøre sig underdanige,
og medens han levede sit Grubeliv under Arbejdet
med at faa alle Malmaarer i Landet udhamrede og alt
det skinnende Guld udnyttet, stræbte han at skabe
Herredømme for sig selv og derigennem Velvære for de
mange tusinde andre.
Det er den Forklaring, han selv giver af sit Væsen. I
Virkeligheden har Magtbrynden og Virketrangen været
den første Bevæger, Hensynet til de mange Tusinders
Velfærd er først kommet med i anden Linie. Han er
begyndt med at ofre sin Ungdomselskedes Vei for at
bane sig Vejen til Magten; han har forsøgt at afstaa
hende til en Mand, han behøvede. Og for at opnaa sine
Formaal har han dernæst sat Alt, hvad hans Stilling
som Bankchef gav ham Muligheden til at raade over,
Bankens Midler, Slægtninges og Venners Formue,
fremmede Folks Sparepenge, ja selv betroet Gemmegods
paa Spil og har, da en formentlig Ven røbede dette
Vovespil, han drev, sat Alt overstyr og har maattet
bøde for sin hensynsløse Dristighed med otte Aars
Indespærring, hvorpaa andre otte Aars frivillige
Indestængthed er fulgt.
Han var oprindeligt et Slags Digternatur. Under
Isoleringens lange Tid har han udviklet sig til
Fantast. Han lever ikke mere i den virkelige
Verden, men i Drøm og Haab. Han indbilder sig,
at Oprejsningens Dag er nær, at man efterhaanden
er naaet til at vurdere ham, at man savner ham og
ikke kan komme ud af det uden ham, og han stiller
sig, naar det en enkelt Gang banker paa hans Dør,
i Positur for at modtage kommende Deputationer.
Borkman er en Solness, hvem Heldet har svigtet;
han er en Bernick uden Lavheden og Hykleriet, men
der som den anden har ofret den ene Søsters Vel
for af Penge- og Magthensyn at knytte sig til den
anden. (I Parentes er det forunderligt, saa hyppigt
en enkelt Mands Forhold til to Søstre forekommer i
Ibsens Skuespil; i Catilina allerede; i Fru Inger til
Østraat. i Samfundets Støtter og nu her). Ja endog
om Vildanden mindes man nu og da svagt. Fantasteriet,
som trives i det øvre Stokværk i det Rentheimske Hus,
minder en Smule om det, der gik i Svang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
