Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 Esaias
Tegner
Det skimtes i hans første Udbrud af patriotisk
Begejstring og Harme: Krigssangen og Svea. Det er et
Ideal af lys, aaben, fremstormende og omformende
Kraft, af noget halvvejs Krigerisk, halvvejs
Civilisatorisk. Det iklæder sig alle de Skikkelser,
Tegner i Aarenes Løb med Forkærlighed tegner. Der er
f. Eks. Luther. Tegner skal fejre Reformationens
300-Aars Jubelfest ved en akademisk Tale, og
i den Anledning skildre dens Ophavsmand. Tidens
Aand var i Norden ikke særligt kirkelig da. Den af
Hegel beaandede Heiberg, der forherligede Festen i
Danmark, som Tegner gjorde det i Sverig, lovsang i sin
Kantate Reformationen som Udgangspunktet for Tankens
Selverkendelse, som det Tidspunkt, da «Tanken for sig
selv blev klar». Tegner, der tager Sagen mere udvortes
og praktisk, fremstiller navnlig Reformationen som den
store Kundgørelse af Tankens Frihed, som den store
Rydning af en aaben Plads til Udviklingen af vore
højeste Anlæg. Man vilde da ikke undre sig, om det -
især da han taler paa Universitetets Vegne - snarere
var Under-søgelsesaanden end Troesinderligheden,
han fremhævede hos Luther, hvor han gaar over til
Særskildring af ham. Men Tegner stiller ham i et
ganske andet Lys. Han rykker Luther ind under det
Synspunkt, fra hvilket han plejer at se Bedriftens
Mænd. Han fremhæver først, at Luther paa Alt, hvad
han sagde og gjorde, satte et Stempel af «overbrusende
Kraft».
«Der laa noget Ridderligt, jeg kan næsten sige
Æventgrligt i hele hans Væsen, i hele hans
Foretagende, baade som det begyndtes og som det
fortsattes . . . Hans Handling var som et helt,
hans Ord som et halvt Feltslag. Han var en af de
vældige Sjæle, der som visse Træer kun blomstrer i
Storm. Hele hans store, rige og underfulde Liv har
altid forekommet mig som et Heltedigt med dets Kampe
og dets sluttelige Sejr.»
Ikke sandt? Man føler stærkt den Talendes Natur
igennem denne saa ensidige Karakteristik al’ den
mangesidige Genstand. Og læg Mærke til, at Tegner
her har givet Grundbestemmelser, som han et Par Aar
efter med let forandrede Egenskabsord kan anvende
næsten ordlydende paa en fra Luther saa forskellig
Personlighed som Kong Gustav d. 3die af Sverig. Der
behøves neppe nogen Redegørelse for, at der ikke
fandtes andet Ligheds-punkt eller andet Baand mellem
den djærve sachsiske Reformator og den teatralske,
forfranskede og vantro Monark end det, som fremkom
ved Tegners Beundring for begge. Hans beundrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
