Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - IV. René
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Emigrantliteraturen
gav Livets Varme, vilde forekomme dig isnende kolde
ved en anden Ægtefælles Side. Hvad vilde du da søge i
Skovenes Skygge? Der gives for dig intet Sansebedrag,
ingen Rus, intet Raseri mere, jeg har ranet det Alt,
idet jeg gav dig det Alt eller rettere idet jeg
Intet gav, thi et ulægeligt Saar brændte inderst i
min Sjæl . . . Jeg er ked af mit Liv; Livslede har
altid fortæret mig; det som opfjdder andre Mennesker,
rører mig ikke. Havde jeg været Hyrde eller Konge,
hvad skulde jeg da have gjort med min Hyrdestav
eller min Krone! jeg var bleven lige træt af Hæder og
Geni, Arbejde og Fritid, Lykke og Ulykke. I Europa,
i Amerika har Samfundet og Naturen trættet mig. Jeg
er dydig uden at have nogen Glæde heraf; hvis jeg
var forbryderisk, vilde jeg ikke føle nogen Anger
derover. Jeg vilde ønske, jeg ikke var født eller at
jeg var glemt for bestandige *)
Saa kraftigt blev fra først af den Mislyd anslaaet,
som den «sataniske* Skole senere varierede saa
rigt. Ikke alene Selvforgudelsen indtil Randen af
Højhedsvanvid er fremstillet her i en sjældent stor og
sikker Stil, men end ikke den mørke Baggrund fattes,
som Søsterens brødefulde Kærlighed til Broderen
giver. Saa forførerisk, saa uimodstaaelig føler
Chateaubriand Trang til at gøre sin René, at han end
ikke raster, før han har indgydt Renes egen Søster en
unaturlig Elskov til ham. Brødefuld Søskendekærlighed
var i hin Tid overhovedet en Sag, som sysselsatte
Slægten. Som bekendt havde Goethe ikke mange Aar før
i sin Wilhelm Meister ladet Mignon nedstamme fra en
uhyggelig Forbindelse mellem en Broder og en Søster,
og som bekendt tumlede baade Shelley og Byron med
dette besynderlige Æmne (Rosalind and Helen. Revolt
of Islam, Cain, Manfred). Det blev et af den unge
revolutionære Skoles poetiske Yndlingstemaer, at
Afskyen for Blodskam mellem Broder og Søster kun
beroede paa Fordom.
Dog René’s Melankoli er saa dyb, saa medfødt, at den
ikke kan være foraarsaget alene ved Amélies ulykkelige
Lidenskab. Læseren har bestandig Følelsen af, at denne
Lidenskab kun har været den tilfældige Anledning til
Sørgmodighedens Udbrud. René’s
*) Les Natchez. Chateaubriand: Oeuvrcs complétes
V, 350 og 463 ff. Digteren har ubevidst i sine
Erindringer i sit eget Navn udtalt en af disse
Sætninger, som derfor tidligere er bleven anført.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
