Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adolphe
87
Det er en Kvinde, hos hvem enhver opstaaende
Følelse tegner sig paa en Baggrund af Erfaring,
alvorlig og smertelig Erfaring, som i alle
Retninger har gennempløjet Sjælen. Denne Grundsum
af Erfaring er det første fremtrædende Træk i
hendes Personlighed. Eleonore har givet Afkald
paa alle det fredede og betryggede Livs Goder og
Glæder. Skønt hun er af fornem Æt og født i Rigdom,
har hun forladt Familie og Hjem for at følge Den, hun
har foretrukket, som hans Elskerinde. Hun har valgt
mellem Verden og .ham; hun har adlet sin Opførsel
ved fuldstændigt, ubetinget at ofre sig for ham,
hun har vist ham de største Tjenester, reddet hans
Formue, været fuldt saa trofast som nogen Hustru
kunde være. Ved den strengeste Troskab har hun
søgt at opretholde sin Stolthed overfor Verdens
Misbilligelse og Foragt. Dette Element af Vilje er
det andet Grundtræk i Karakteren.
Da er det, at den første Tvivl om hans Bestandighed
griber hende, og hendes hele Bygning styrter sammen;
elsker han eller handler han kun som Mand af Ære, er
han trofast eller er han kun for stolt og velopdragen
til at vise sig utaknemmelig og ligegyldig? Det
er ikke uden Taarer, at hun stiller sig dette
Spørgsmaal; det er ikke uden den dybeste Jamren,
at hun selv giver Svaret. I dette Øjeblik er det,
at hun møder Adolphe. Han nærmer sig med en Attraa,
i hvilken hele Tørsten efter Livet og dets Indhold
er samlet; han drages til hende som til den. i hvem
han paa hemmelighedsfuld Maade føler, at Skatte
af Lidenskab, af Ømhed og Begejstring, af Aand og
Erfaring er sammenhobede og ligesom nedgravne. Og
hans Længsler og hendes Savn, hans Forfængelighed og
hendes Fortvivlelse, hans Ungdom og hendes Skuffelser
griber ind i hinanden som to Hjul i samme Uhrværk.
Man forudser let den Ild, med hvilken Lidenskaben
i første Øjeblik vil flamme i Vejret, den fulde og
mægtige Akkord, som vil klinge, den jublende Symfoni,
der vil høres, som var Sejr og Frelse for alle Tider
vunden for dem begge. I hendes Følelse findes en ny
og ganske ejendommelig Blanding: en Begejstring,
som næsten er fanatisk, thi den skal i ethvert
Øjeblik kunne dræbe hans altid paany frembrydende,
tilbageskuende Skinsyge, en Tro, der næsten er
krampagtig, fordi den ikke er grundet paa den sunde,
naturlige Tillid, men paa Viljen til at tro trods Alt
trods det allerede én Gang at være sveget, endelig
en Tro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
