Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - IX. Landsforvisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Emigrantliteraturen
IX
Da den Befaling, ved hvilken Napoleon første Gang
udviste Fru de Stael af Paris, var bleven overbragt
hende, lod hun ham gennem Joseph Bonaparte, der
hørte til hendes Venner, spørge, om hun kunde opnaa
et Pas til Prøjsen eller om hun vilde blive fordret
tilbage derfra. Efter længere Tids Venten modtog hun
Bevillingen af Passet, og foretog da først en Rejse
til Wei-mar. Hun lærte den hertugelige Familie at
kjende, havde lange Samtaler med Schiller om Forholdet
mellem tysk og fransk Literatur, plagede Goethe med
Spørgsmaal om Livet og Døden, Gud og Verden - at
underholde sig livligt om ubesvarlige Spørgsmaal,
det var, siger han, hendes egenlige Lidenskab -;
men mest undrede hun dog ham og de andre tyske
Storheder ved at hun ikke alene vilde kendes af dem,
men virke, og altid talte> som skulde der nu straks
gribes ind, øjeblikkeligt handles. Hun kom til Berlin,
lærte Prins Louis Ferdinand at kende, blev optagen i
Fichtes, Jacobis, Henriette Herz’s Krese og bortførte
A. W. Schlegel som Lærer for hendes Børn.
Næste Aar rejste hun til Italien, studerede
Oldtidsminderne, Kunsten, Folkets sydlandske Sæder,
indsugede med alle Porer Indtrykkene af Italiens
Natur og udførte derpaa i Coppet Corinne o u Htalie.
Men Længslen efter Frankrig lod hende ingen Ro. Hun
nærmede sig Paris indtil den Afstand af 40 Mile,
det var hende foreskrevet at^iagttage. Hun boede
i Smaabyerne, først i Auxerre, senere i Rouen,
hvis Præfekt, der havde vist hende Velvilje,
blev afsat; saa fik hun af Politimesteren Lov til
at besørge Udgivelsen af Corinna paa et Landsted,
der laa tolv Mile fra Paris. Men neppe var Corinna
udgivet, før en ny Regeringsordre udviste hende af
Frankrig. Corinna havde gjort den overordenligste
Lykke, og Napoleon taalte ikke et Ry, i hvilket
han ikke havde nogen Del. Hun vendte da tilbage til
Coppet, og ligesom Kejseren udvidede hun uophørligt
sit Rige. Det voksede, idet hendes Følelsesliv
berigedes, hendes Tanker blev mere omfattende
og hendes Venskabsforbindelser stedse flere. Paa
Coppet holdt hun et formeligt Hof. Fra mange Lande
samledes fremragende Aander omkring hende. Man traf
der Statsmænd som Constant, hvem hun i sin Forelskelse
kalder <den første Aand i Verden*, Historikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
