Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XV. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barante
189
Efter disse Skribenter følger i Frankrig et andet
Kuld af samfundsbevarende Forfattere, der ligeledes
for største Delen er Emigranter og som forfægter
den ubetingede, den principielle Reaktion. Disse
Mænds Værker udgør i Forening med enkelte Skrifter
af allerede optraadte kunstnerisk fremskridende,
men i Stat og Kirke tilbagestræbende Forfattere som
Chateaubriand og tilligemed enkelte reaktionære
Ungdomsarbejder af senere frisindede eller endog
radikale Forfattere som Lamartine og Hugo en Gruppe,
der ubetinget holder paa det Gamle, og hvis herskende
Tanke Autoritetsprincipet er. I dens Midte staar Mænd
som Joseph de Maistre, Bonald og Lamennais.
Under Benævnelsen Emigrantliteraturen har jeg
derimod her fremdraget og samlet de sundere literære
Frembringelser, i hvilke Reaktionen endnu ikke er en
Underkastelse under Myndigheder, men den naturlige
og berettigede Hævden af Følelse, Sjæl, Lidenskab
og Poesi i Modsætning til Forstandskulde, nøjagtig
Beregning og en af Regler og døde Overleveringer
omspændt Literatur, som den, der under Kejserdømmet
førte sit matte og blodløse Liv paa Frankrigs
egen Grund. Den følgende Gruppe har med sin
fastere Sammenslutning om et enkelt bydende Princip
nødvendigvis en skarpere og tørrere Profil. I denne
Gruppe er der til Gengæld mere Liv, mere Stemning,
mere bølgende Kraft.
Emigrantliteraturens Skribenter og Værker staar
ligesom i et skælvende Lys. Det er i Aarhundredets
Dæmring, at disse Personligheder staar. De første
Straaler af det 19de Aarhundredes Morgensol falder paa
dem og spreder langsomt det Slør af Ossianske Taager
og Werthersk Tungsind, der indhyller dem. Man føler,
at de har en Nat med stygge og blodige Minder bag sig;
de ser blege og alvorsfulde ud. Men deres Vemod er
poetisk, deres Tungsind vækker Deltagelse, og man
føler gærende Kræfter i de lidenskabelige Udbrud,
som røber deres Sorg over ikke at kunne begynde deres
Dagværk i Fortsættelse af den foregaaende Dags,
men maatte staa tvivlende overfor den Grundvold,
der Dagen forud blev lagt, og over møjsomt at maatte
sammensanke hvad Nattens Ødelæggelser har levnet.
Emigrantliteraturen er da en dybt bevæget Literatur.
Chateaubriand er den første, der bryder igennem med
sine Novellers vilde Lidenskabelighed og kraftige,
farverige Naturmalerier. Alt gløder og brænder her
af katolsk Henrykkelse og satanisk Erotik; men midt
i Ilden bliver som en Billedstøtte af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
