Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Tysklands romantiske
Skole
udtaler sig i Overensstemmelse hermed. Schubert
skriver Drømmens Symbolik, beskæftiger sig for
fuldt Alvor med Drømmetydning - Romantikernes hele
Poesi havde jo Drømmen til Ideal - og svælger i
Maanesyge og Aandeseeri som i de højeste Kilder
til Kundskab. Seerinden fra Prevorst, som Strauss
betegnende nok begynder sin Virksomhed med at afsløre,
spiller i hin Tid en vigtig Rolle. Gorres endelig,
han, der under den store Revolution havde istemmet
sin «Triumfsang over Roms Fald og det hellige
romerske Riges Undergang» senere taget stor og
ærefuld Del i Vækkelsen af den tyske Folkeaand
under Kampen mod Napoleon, bliver Forfatter af Den
kristelige Mystik, den Bog, som Kierkegaard læste
med hellig Gysen, ruller sig i Martyrernes Blod,
nyder Helgenindernes Pinsler og Henrykkelse, skildrer
i hvad Orden Glorieudstraaling, Naglegab og Saaret
i Siden viser sig paa de Helgener og Helgeninder,
som dermed benaades, og kaster sig, han, den fordums
Jakobiner, næsegrus ned for den ene saliggørende
katolske Kirke, lovsyngende Fyrsternes hellige
Alliance. Føj saa hertil Politikerne: Adam Muller,
der, som Gottschall træffende har sagt, søger Novalis’
blaa Blomst i Politiken og vil sammensmelte Stat,
Videnskab, Kirke og Teater til en vidunderlig Enhed;
Haller, der skjuler sin Overgang til Katolicismen for
at beholde sine Embeder, og som i sin Restauration
af Statsvidenskaberne grunder disse Videnskaber paa
Præstevælden; Leo, mod hvem Ruge fører sin glimrende
Angrebs-kamp, som i samme Aand ivrer mod Tidsalderens
Humanitet og Sky for at udgyde de Radikales Blod;
Stahl, der i sin Retsfilosofi sammenligner Ægteskabet
med Forholdet mellem Kristus og Menigheden, Familien
med Treenigheden og den jordiske Arveret med Retten
til den himmelske Arv - man lægge alt dette sammen,
og man vil føle, hvorledes Romantiken ender som med
en sand Heksesabbat, i hvilken Filosoferne spiller
de gamle Kærlingers Rolle, under Oplysningshadernes
Tordnen, under Mystikernes vanvittige Hyl og under
Politikernes Raaben paa Politistat, Kirkemagt og
Præstevælde, mens Teologien og Teosofien kaster sig
over Videnskaberne og kvæler dem under deres Kærtegn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
