Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantikens Forberedelse
211
I
Den, som ved Hjælp af Rejser og Bøger opnaar et
Indtryk af det nuværende Tyskland, kan, naar han ser
tilbage til det Tyskland, der eksisterede ved det
forrige Aarhundredskifte, ikke noksom forundres over
Forskellen. Hvilken Afstand mellem nu og da! Hvem
skulde tro, at dette virkélighedselskende Tyskland
engang har været et romantisk Tyskland!
Alle offenlige Ytringer, alle private Samtaler,
ja selv Byernes Grundtræk bærer i vore Dage
Præget af en afgjort Virkelighedssans. Gaar
man en Gade ned i Berlin, møder man overalt det
.stramme, uniformerede, med Hæderstegn bedækkede
Militær. I Boghandlervinduerne ligger overvejende
Literatur med et praktisk Formaal. Selv Bohave og
Smagsgenstande er paavirkede af den nye Aand. Intet
kan se mere plumpt og krigerisk ud end en berlinsk
Galanteributik. Paa de Taffeluhre, hvor fordum
en Ridder i Rustning knælende kyssede sin Dames
Fingerspidser, staar nu Uhlaner og Kyradserere i
Uniform, Spidskugler hænger ved Lommeuhrene som Nips,
og Geværer i Pyramide danner Lysestager. Det Metal,
som er paa Mode, er Jernet. Det Ord, som er paa Mode,
er ogsaa Jernet. Hint Folk af Tænkere og Digtere er
for Øjeblikket sysselsat med alt Andet end at digte
og filosofere. Selv højtdannede Tyskere er nutildags
uvidende i Filosofi - ikke en af tyve tyske Studenter
har i vore Dage læst det Mindste af Hegel - Interessen
for Poesi i bunden Form er saa godt som slet ingen,
de politiske og sociale Spørgsmaal vækker hundrede
Gange mere Opmærksomhed end Dannelses-Opgaverne
og Hjertets Gaader. - Og det er dette Folk, som
engang fortabte sig i romantiske Grublerier og
Drømmerier og saa sin Talsmand i Hamlet. Hamlet og
Bismarck! Bismarck og Romantik! Sikkert har den
store tyske Statsmand især af den Grund formaaet
at rive hele Tyskland med sig, fordi han bragte
Folket i sin Person alle de Egenskaber, som det
saa længe havde savnet og sukket efter. Med ham har
Politiken afløst Æstetiken. Tyskland er blevet Et,
Militærmonarkiet har opslugt Smaasta-terne og med
dem alle deres Lehnstids-Idyller, Prøjsen er bleven
Tysklands Piemont og har paatrykt det nye Rige sin
regelrette og praktiske Aandsretning, paa samme Tid
som Naturvidenskaberne har fortrængt eller omformet
Filosofien, og som den nationale Idé har fortrængt
eller tillempet Humanitetsidealet. Fri-
G. Brandes: Samlede Skrifter. IV.
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>