- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
212

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212 Tysklands romantiske
Skole

hedskrigen 1813 var overvejende et Udslag af
Begejstring, Sejrene i 1870 fortrinsvis et Udslag af
den forsynligste Beregning.

Den Idé, under hvis Stjerne det nye Tyskland staar, er
Ideen om at indordne sig i et Hele. Den gennemtrænger
Livet og Literaturen. Udtrykket J Række og Geled
(Titlen paa en Roman af Spielhagen) kan i denne
Henseende betegnes som det almindelige Løsen. Man
vil samle det Spredte og udsprede den paa altfor faa
Hænder opsamlede Kultur, man vil grunde en stor Stat
og et stort Samfund og fordrer Afkald af den Enkelte
til Bedste for Massevirkningen. Massevirkningen! Den
finder man overalt i Tidsalderens betydeligste
Fremtoninger. Det er Troen paa den, som ligger
til Grund for Bismarcks Organisation som for
Lassalles Agitation, for Moltkes Krigskunst som
for Wagners Musik. Det er Viljen til at opdrage
Folket og samle det om fælles Maal, der ligger
bagved Prosaskribenternes Forfatter virksomhed. Det
at holde sig til Sagen og Genstanden har alle de
Frembringelser tilfælles, der sikrest afspejler
Tiden. Massevirkningen betinges i Literaturen
af Forholdet til historiske Tanker. Den Enkeltes
Forhold til Staten, Opofrelsen af den personlige
Egen-raadighed og Originalitet, idet Jeget spændes
for Statsvognen, staar i denne Literatur i skarp
Modsætning til Romantikens Forgudelse af det aandrige
Individ med alle dets Særheder og til Ligegyldigheden
for alt Historisk og Politisk. Romantiken var og blev
jo fortrinsvis Salonpoesi og dens Ideal det aandrige
Selskab og den æstetiske Te (se f. Eks. Samtalerne
i Tiecks Fan-tasus).

Ti hvor ganske anderledes saa det ikke ud i Livet og i
Literaturen tilforn! Overalt ser vi det løsrevne Selv
i dets hjemløse Vilkaarlighed. Det frie uhistoriske
Selv det er Stjernen her. Hele Riget er delt i en
Mangfoldighed af Smaastater under 300 Suveræner og
1500 Halvsuveræner. I disse hersker det attende
Aarhundredes saakaldte oplyste Enevælde med sine
smaaligt forstenede Samfundsforhold. Adelsmanden er
Herre over sine Livegne, Husfaderen Jeronimus overfor
sin Familie; paa alle Kanter streng Justits og ingen
Retfærdighed. Ingen store Opgaver i Virkeligheden for
den Enkelte; derfor ingen Plads for Geniet. Teatret
bliver det eneste Sted, hvor den, som ikke er
fyrsteligt født, kan gennemleve alle Menneskelivets
Optrin. Deraf Literaturens Teatergalskab. Da der intet
Samfund er at virke i, faar al Virksomhed nødvendigvis
Form enten af Kamp mod Virkelig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free