Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - III. A. W. Schlegel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. W. Schlegel
241
findes i hans Stimmen der Volker, havde han
alt forlængst givet et Mønster paa den rette
Fremgangsmaade ved en poetisk Oversættelse fra Engelsk
til Tysk. Dersom Schlegel som Shakespeare-Oversætter
var gaaet i Skole hos ham, vilde han aldrig være
falden paa at gengive den femfodede Jambe ved
Alexandrinervers eller paa at forandre Alfesangenes
Versemaal. Ingen havde nemlig dybere end Herder følt
den Wielandske Oversættelses Utilstrækkelighed. Den
Aand, i hvilken han ønskede Shakespeare fortysket,
genopstod nu hos Schlegel, der trods alle sit første
Forsøgs Mangler tidligt overtraf ham.
Hurtigt gjorde Schlegel sig fri fra Burgers
Indflydelse. For Burger var Kunstens højeste Opgave
den at være folkelig. Efter at Schlegel i 1791 som
Huslærer i Amsterdam rumligt var kommen i en Afstand
fra Burger og havde fordybet sig i Schillers Værker,
slog han ikke blot i sine digteriske Forsøg ind i
Schillers Tone og skrev en følt og anerkendende Kritik
af dennes Digt Die Kunstler, men han fik ogsaa gennem
Schillers Kunstfilosofi et højere Begreb om Kunstens
Væsen. I hans metriske Stil foregik der en Forvandling
i Retning af det højtideligt Værdige. Schiller
kunde imidlertid næsten lige saa lidt som Burger
hos Schlegel udvikle Evnen til fuld Forstaaelse af
Shakespeare, han, der i sin Oversættelse af Macbeth
forvandlede Heksene til græske Furier og lagde
Portneren en opbyggelig Sang i Munden istedenfor den
djærvt lystige Enetale. Var Burgers Naturlighed én
Fare, saa var Schillers Højtidelighed en anden.
Dog paa samme Tid som Schillers Lære om Kunstens
høje Betydning oplyste Schlegel, ansporede de Samlede
Digtninge, der udkom af Goethe, for hvem han nu først
fik Øjnene op, hans Drift til at forske, forklare
og oversætte paa digterisk Vis. Som alt berørt fik
denne første Udgave af Goethes samlede Skrifter
en meget kold og daarlig Modtagelse. Hovedaarsagen
var, at man stadigt ventede nye Værker i Stil med
Werther eller Gotz og Ingenting forstod af Goethes
Aandsudvikling. For Schlegels kritisk anlagte Forstand
gik Goethes hele Mangesidighed op. Han forstod
og vurderede hin Evne til foreløbigt som Kunstner
at glemme sig selv for at lade Genstandene virke
rent og fuldt paa sig, der hos Goethe havde avlet
en Form, som aldrig var vilkaarligt valgt, altid
fordret af Æmnet. Han forstod, at han som poetisk
Oversætter maatte vise en lignende Selvfornægtelse
og udfolde en lignende Evne til aandelig Genføden af
Sagen. Kvindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
