Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - III. A. W. Schlegel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 Tysklands romantiske
Skole
v
Modtagelighed for de fineste Ejendommeligheder hos den
fremmede Original og mandlig Evne til Formning ud fra
en Helhedsan-skuelse var nødvendig for Oversætteren,
og begge disse Evner fandtes hos Goethe; thi hans
Væsen var Mangfoldighed, hans Navn Legio, hans Aand
Proteus.
Der stod endnu tilbage at overvinde de
sprogligt-tekniske Vanskeligheder. Dog netop her
havde Goethe som Forbillede sat Tidsskel. Han havde
omformet det tyske Sprog. Ved at gaa igennem hans
Hænder havde det vundet saa meget i Smidighed og
Omfang, vundet en saadan Rigdom i Udtrykket for
det Store som for det Yndefulde, at det -frembød
Schlegel netop det gennemspillede Instrument, han
havde behov. I sin Biirger’ske Tid havde han endnu
opfattet den tekniske Fuldkommenhed som en udvortes,
der lod sig opnaa ved haardnakket Filen; nu begreb
han, at den fuldendte Teknik bestemmes indenfra, ikke
er andet end Udtrykket for den Stil-Enhed, der er
betinget ved Grundstemningen. Og nu begyndte han at
se sin Livsopgave som den dobbelte, at genfremstille
de fremmede Folkeslags Mesterværker i det tyske Sprog
og kritisk at tolke de fortrin-ligste udenlandske og
hjemlige Digterværker for sine Landsmænd.
Nu forstod han ogsaa paa en ny Maade Fichte, den Ven
og Vaabenbroder, som Romantikerne saa hurtigt vandt
sig. Wilhelm Schlegel indsaa, at Fichtes filosofiske
Jeglære i de mest almene Udtryk indeholdt Tanken om
Menneskeaandens ubegrænsede Evne til at genfinde sig
i Alt og linde Altet i sig. Schlegels smidige Aand
slyngede sig om denne stærke Grundtanke hos Fichte.
Her greb den stadigt førte Brevveksling med den
yngre Brod er ind. Han var som yngre af Wilhelm
blcven draget ind i den ny Literaturbevægelses
Farvand, og blev, stridbar som han var, saasnart
han troede at være kommen til den sande Indsigt,
dennes hensynsløseste Forkæmper. Forskellen mellem
Brødrene er denne: Den ældre var, til Trods for hans
literære Anskuelsers Dristighed, den regelrettere
Aand. Skønhedssans og Formsans var tidligt udviklede
hos ham. Hans Hovedevne var den at kunne forme,
og Maade og Maal, Nøjagtighed og Behændighed var
medfødte Egenskaber hos ham. Naar han ikke hidsedes
altfor stærkt, viste han ogsaa i videnskabelige og
kunstneriske Fejder Maadehold, vidste forholdsvis
tidligt, hvad han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
