Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - IV. Tieck og Jean Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tieck og Jean Paul
253
som tidligere ved René se, hvori den grunder, og
hvoraf den er betinget. Betinget er den ved den hele
Selvraadighed, i hvilken Tiden gærer. Derfor mødes de
forskelligste Digteraander i Typens Udformning. Som
en Nydelsestræthedens Titan hører Lovell hjemme i en
Slægt af Titaner.
Jean Paul, der var ti Aar ældre end Tieck, fire
Aar yngre end Schiller, begyndte, to Aar før Lovell
blev anlagt, en Skildring af Racen i sin saakaldte
Faustiade, Romanen Titan. Jean Paul er i mange Maader
Romantikens Forløber; indenfor den romantiske Skole
bliver han genkaldt af Hoffmann, ligesom Goethe
af Tieck. Han er Romantiker først og sidst ved den
grænseløse Vilkaarlighed, hvormed han som Kunstner
gaar tilværks. Han har, som Auerbach siger om ham,
«Studiehoveder, Stemninger, Karaktertræk, sjælelige
Forviklinger, besynderlige Lignelser liggende færdige,
som han vilkaarligt overfører paa givne Karakterer
og Situationer*, han skyder alle mulige nok saa
uvedkommende Indfald ind i sine Fortællingers
elastiske Ramme. Dernæst er han Romantiker ved
sin Selvoptagethed; thi man hører ham og atter ham
gennem alle hans Personer, hvad de saa hedder; er det
fremdeles ved sin berømte Humor, der behersker Alt
hos ham og ikke agter nogensomhelst fast Kunstform,
endelig ved sin hele Stilling som den antike Dannelses
Modbillede. Men hvad han saa end i Kunsten var,
saa var han i Livet ikke Vil-kaarlighedens, men
Frihedens Mand, dens lidenskabelige Forkæmper, Fichtes
Ligemand i begejstret Alvor; han bekæmpede hverken
Oplysningen eller Fornuften eller Reformationen eller
Revolutionen, han var overbevist om den historiske
Værdi og den fulde Gyldighed af de Ideer, som det er
det attende Aarhundredes Hæder at have bragt frem
og forfægtet. Derfor vendte han sig advarende mod
Romantikernes tomme og nedværdigende Fantasteri.
I Titan forekommer den kraftigst udprægede af Jean
Pauls Skikkelser i højere Stil, Roquairol. Hans Styrke
laa ellers ikke i den høje Stil. Han var først og
fremmest en fortrinlig, virkelighedstro Idyldigter.
Roquairol er et Forbillede for den Form, hvori Tiden
støber sin Lidenskab og sin Fortvivlelse. Han er den
rasende og bevidste Attraa, der bliver til Fantasteri,
fordi den er en Kraft, som Forholdene ikke tager i
Brug, og som ikke har de Evner i sig, hvormed man
tilegner sig eller gennembryder og behersker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
