Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VII. Den til Lucinde svarende Virkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Tysklands romantiske
Skole
ved enhver Lejlighed, hvor det gjaldt, paa den mest
forbausende Maade Mod og Kraft, og dette (Forholdet
til Modet og Kraften) var ogsaa det høje Synspunkt,
ud fra hvilket hun dømte om Menneskers Værd.»
Der er mere Ros end Malerkunst i dette
Portræt. Sainte-Beuve vilde have grebet det anderledes
an. Men Originalen til dette Billede er den Kvinde,
der efter Udgivelsen af hendes Brevsamling med Titel
Caroline næsten som en Dronning kun gaar under dette
sit Fornavn, og som man lettest kalder saaledes,
fordi hun har havt saa mange Efternavne, at man ikke
ret véd, hvorledes man skal betegne hende. Hun var
Datter af den bekendte tyske Filolog Michaelis, blev
først gift .med en Dr. med. Bohmer, efter hans Død med
A. W. Schlegel og endelig tilsidst med Schelling. Hun
staar ved sine to sidste Forbindelser i Midtpunktet
af den hele romantiske Kres, der let ordner sig
om hende. Hun var dens egenlige Muse. Galderens og
Ariosto’s udmærkede Oversætter Gries kalder hende
den aandrigste Kvinde, han har kendt, Steffens og
Wilhelm v. Humboldt bruger lignende Betegnelser. Om
flere af sine Afhandlinger skriver A. W. Schlegel,
at de tildels skriver sig fra en aandfuld Dames
Haand, der besad alle Talenter til at glimre som
Skribentinde, men hvis Ærgerrighed ikke var rettet
derpaa. Schelling skriver ved hendes Død: «Havde
hun end ikke været det for mig, som hun var, saa
maatte jeg dog som Menneske begræde hende, sørge
over at dette Mesterværk af Aand ikke mere er til,
denne sjældne Kvinde med mandig Sjælsstyrke, med det
skarpeste Vid, forenet med det blødeste, ømmeste,
elskovstuldeste Hjerte. Noget saadant kommer ikke
igen.» - Hendes Portræt er vidunderligt: indtagende,
fint, skalkagtigt og dog smeltende. Hun er ganske i
Leonardos Stil. Dorothea er langt mere af ét Stykke.
Caroline var født 1763 og var 21 Aar gammel, da
hun første Gang blev gift. A. W. Schlegel lærte
hende at kende under sin Studietid i Gottingen,
og blev forelsket i hende; hun afslog at ægte
ham. Forbindelsen blev snart afbrudt, men fortsat
gennem Brevveksling, da A. W. Schlegel 1791 overtog
en Huslærerplads i Amsterdam, hvor adskillige
galante Forbindelser, deriblandt én alvorligere
Kærlighedshistorie bragte Forholdet til Caroline
til at træde i Skygge for ham. Imidlertid havde
denne indviklet sig i et Net af de besynderligste
Forhold. 1792 havde hun begivet sig til Mainz og
levede i Georg Forsters Hus. Da denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
