Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - IX. Wackenroder. Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhold til det Musikalske og Musiken
299
Ihr Månner all, Pilaster dieser alten Burg,
Genossen, Tapfre! die umkrånzt mein Ritterthum,
Dess Glorie wir oft neu gefårbt mit hoher Lust
In unsers kunnen Herzens eignem heissem Blut -
Die alte Ehr’ in tiefer Brust, der lichte Ruhm,
Dem festen Aug in Nacht der einzig helle Punkt,
So folgten Einem Stern wir all vereint im Bund;
Der Bund ist min zerschlagen durch den herben Fluch,
Der mich im Strudel fortreisst fremd’ und eigner
Schuld. -
Mich zwingt, von hier zu eilen, ein geheimer Ruf,
Nach fernen Orten muss ich in drei Tagen, muss
Ein gross Geschåft vollenden, und die Frist ist kurz.
o. s. v. Burg, Lust, Muth, Schutz, Kimd, Brust,
Furcht, und, Ruhms, thun, Bund, uns. - Man har ligesaa
megen Fornøjelse deraf, naar man faar Halvrimene
alene, som naar man faar hele Resten med. Da Alarcos
blev opført i AVeimar, og man brød ud i en stormende
Latter, rejste Goethe sig op fra sin Plads i Parkettet
og raadte med tordnende Stemme: «Man lache nicht!»,
og samtidig gav han Politiet et Vink om, at Enhver
der lo, skulde smides ud. Vi Andre, som læser Alarcos,
er glade, at der Ingen er, som kan kaste os ud.
Aarsagen, hvorfor Romantikerne nu underkaster sig al
denne metriske Tvang, er let at finde. De mange kolde,
tvungne Verse-former ligger selvfølgelig bekvemt
for den, der med ydre metrisk Virtuositet forener
fuldstændig Mangel paa metrisk Opfinder-Evne. Men
Sonetterne, Terzinerne og Ottaverimene skjuler kun
daarligt Indholdets Formløshed. Naar Taagen er saa
tyk, at man kan skære i den med en Kniv, saa skærer
Romantikeren den i 14 Stykker og kalder den en Sonet.
I de frie Versformer naaer Formløsheden og Prosaen
et Højdepunkt. Hvad skal man f. Eks. sige til disse
Vers af Tiecks Romerrejse:
Langt bag os ligger Rom.
Ogsaa min Ven er alvorlig,
der vender hjem til Tyskland med mig,
og af alle Livsens Kræfter
har fordybet sig i ny og gammel Kunst,
den ædle Rumohr,
hvis Venskab jeg i mangen ufrisk Stund
skylder Trøst og Opmuntring.
Hertil har Romantikernes bekendte radikale Kritiker,
Arnold Ruge, i sin Tid føjet følgende Tillæg:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
