Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XI. Romantisk Genfordobling og Sjælelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 Tysklands romantiske
Skole
efterhaanden for at opnaa sine Hensigter en hel Kæde
af skrækkelige Forbrydelser og Mord. Rædselsfulde
Syner truer ham hvert Øjeblik og jager ham fra Sted
til Sted.
Tilsidst bliver han imidlertid angivet og kastet i et
Fængsel. Her naaer nu Forvirringen og Fordoblingen sit
Højdepunkt. «Jeg kunde ikke sove. I det underlige
Genskin, som Lampen kastede paa Vægge og Loft,
grinede alle Slags fortrukne Ansigter mig i Møde,
jeg slukkede Lampen, skjulte mit Hoved i Straapuden,
men græsseligere klang da de andre Fangers dumpe
Stønnen og Raslen med deres Lænker.* - Han synes at
høre Dødsrallen af dem, han har dræbt. Da opfatter
han tydeligt under sig en sagte afmaalt Banken. «Jeg
lyttede, men Bankningen vedvarede, og derimellem lo
det selsomt op fra Gulvet. Jeg sprang op og kastede
mig paa Straalejet, men imidlertid bankede, lo og
stønnede det videre.
^Endelig raabte det sagte, sagte men med hæslig, hæs,
stammende Stemme i ét væk: Me-dar-dns, Me-dar-dus! En
Is-strøm foer gennem mine Lemmer. Jeg mandede mig op
og raabte: Hvem der! Hvem derb - Til Slutning banker
og stammer det lige under hans Fødder: «Hihihi -
hihihi - lil-le-Broer, lil-le-Broer Me-dar-dus
. . . jeg er her ... er her . . . lu-luk op ... op,
vi vi-vil gaa i Sko-Sko-ven.» Da tror han til sin
Rædsel at kende sin egen Stemme. Tilsidst løftes nogle
Fliser i Gulvet i Vejret, og han ser sit eget Ansigt
i Munkekutten. Denne anden Medardus er fængslet som
han, har til-staaet, er dømt til Døden. - Nu gaar
Alt som i en Drøm; han véd ikke, om han selv er
Helten i de Begivenheder, han tror at have oplevet,
eller om det kun er en levende Drøm. «Det er mig, som
havde jeg drømmende hørt Historien om en Ulykkelig,
der som et Legetøj for mørke Magter blev slynget hid
og did og drevet fra Forbrydelse til Forbrydelse.*
Han bliver frikendt; hans Livs lykkeligste Tid er
oprunden, han skal forenes med sin Elskede. Det er
Bryllupsdagen. «I det Øjeblik opstod der en dump Larm
paa Gaden, hule Stemmer raabte imellem hverandre,
og vi hørte den drønende Raslen af en tung, langsomt
rullende Vogn. Jeg ilede til Vinduet. Der stod netop
foran Paladset den af Rakkerknegtene trukne Karre, paa
hvilken Munken sad baglænds, foran ham en Capuciner,
der højt og ivrigt bad sammen med ham. Han var
vansiret af Dødsangstens Bleghed og det strittende
Skæg; dog var den græsse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
