Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIII. Længselen, den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 Tysklands romantiske
Skole
Længsler og Idealer. I den lille Bog En Døgenigte
Liv nynner og synger den hele oprindelige Romantik
som indelukket i et Bur. Her er Alt: Skovduft og
Fuglesang, Rejselængsel og Rejselyst, særligt
til Italien, Søndagsstemning og Maaneskin, det
ægte romantiske Landstryger- og Dagdriverliv,
en Uvirksomhed, <saa Lemmerne ordenlig af den
lange Lediggang gaar af Led>, og det er Helten,
<som skulde han af Dovenskab falde fra hinanden.>
Døgenigten er en ung, fattig Møllersøn, hvis Livs
eneste Lyst er at ligge under Træerne og se op
mod Himlen, at sværme rundt med en Citer paa sin
Bag, at synge sværmeriske Viser til samme Citer,
ubekymret om alle denne Jords Herligheder, men saa
skønt, at alle Hjerter længes. «Enhver, siger han,
har sin Plads anvist paa denne Jord, har sin varme
Kakkelovn, sin Kop Kaffe, sin Kone, sit Glas Vin
om Aftenen og er saaledes ret tilfreds. Jeg føler
mig aldrig rigtigt tilpas.* Han tilbeder en høj,
fornem, dejlig Dame, hvem han har set et Par Gange,
og skriver hende fra sit underordnede Stade i Livet
(han er Gartner) en smuk og følelsesfuld Vise til:
Hvorhen jeg end kan skue,
i Mark, i Skov, ved Vold,
paa Fjæld saa vel som ved Tue,
0 høje, skønne Frue, jeg hilser dig tusindfold.
Her i min Have finder jeg yndige Blomster nok.
1 Kransene, som jeg vinder, jeg tusinde Tanker
binder
og Hilsener med i Flok.
»
Jeg tør hende ingen give, hun er for skøn og
stor. Visne Kransene blive. Kun Elskoven er i Live
og evigt i Hjertet gror.
Med Skovl og Hakke i Dynger
min Jord jeg kaster brav;
om Kval end mit Hjerte tynger,
jeg graver væk, og synger
og graver mig snart min Grav.
Ved hendes Indflydelse forfremmes han til
Slottets Rodemester og arver fra sin
Forgænger en prægtig rød Slobrok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
