Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIV. Arnim og Brentano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Tysklands romantiske
Skole
mystiske Baggrund er ikke Hovedsagen. Hvad man
bevarer i sin Erindring af Romanen, det er nogle
Hovedfigurer, der er hensatte med en djærv Kraft,
som i tysk Literatur sidenhen maaske kun er naaet af
Gottfried Keller i hans historiske Noveller.
Der er f. Eks. Heltens Plejemoder, Fru Hildegard,
om hvem det straks i Begyndelsen af Romanen saa
morsomt hedder: «Den nye Taarnvægter Martin har idag
giftet sig med den forriges Enke, fordi hun deroppe i
Taarnet er bleven for svær til at kunne komme ned ad
den snevre Vindeltrappe. Vi kan dog sandelig ikke for
Konens Skyld lade Taarnet bryde ned, og saa maatte
hun da bekvemme sig til Giftermaalet; ellers havde
hun hellere taget vor Skriver Berthold. Pastoren
har maattet splidse dem sammen deroppe.» Det, der
her bliver sagt om Enkens Fedme, er ikke sandt, men
derfor er det som Indledning til Bogen ikke mindre
originalt.
Handlingen foregaar i Luthers Dage, og Luther
forekommer som Baggrundsfigur. Paa det Sted, hvor han
optræder, hedder det med en hos Romantikerne sjælden
Varme om ham: «Som et Bjerg udsender Vandstrømme
mod Øst og Vest, saaledes forenede denne Mand
Modsætninger, der ellers aldrig findes sammen:
Ydmyghed og Stolthed, Bevidsthed om den Bane, han
slog ind paa, og villig Agten paa Andres Raad, klar
Forstand og blind Tro.»
Livligt indgriber i Handlingen Dr. Faust,
Folkebøgernes Faust, den berømte Læge og Alkymist,
med svært, ildrødt Ansigt, hvidblond Haar og skaldet
Isse, med røde Pludderhoser og ti Æreskæder. Han er
halvt et Geni, halvt en Markskriger og optræder her
som Udøver af Underkure.
Den finest udførte Figur er en Kvindeskikkelse,
Heltens Forlovede, Anna Zåhringer, Datter af hans
Ungdomselskede Apollonia; hun er den høje tyske Jomfru
med kraftig Vækst og ædel Gang, men har tillige den
sanselige Tiltrækningskraft, som Gottfried Keller
forstaar at meddele sine unge Kvinder.
Ogsaa her svarer Helten, Borgermesteren Berthold, til
Arnims personlige Ideal. Han er en Ætling af adelige
Stamfædre, men opvokset i smaa Kaar, derfor simpel og
jævn i al sin Gøren og Laden, et godt, bravt, stille
Menneske, men samtidigt i ingen Henseend« borgerligt
sindet, helt og holdent Adelsmanden, der længes efter
Rustninger og Turneringer og der uden nogen For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>