Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIV. Arnim og Brentano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arnim og Brentano
403
skole eller Forberedelse vinder Prisen i det første
Dystløb, hvori han deltager.
Naturligvis fattes der ikke mystiske Træk. Kunde Arnim
end ikke frigøre sig for dem i sin moderne Roman,
hvor f. Eks. en Landsbypræst har den Evne, med et
eneste Blik at bringe Koner, der ikke har kunnet faa
Børn, i velsignede Omstændigheder - saa forekommer
slige Træk i denne Fortælling, som bevæger sig i
fjerne Tider, endnu meget hyppigere og langt mere
forstyrrende. Berthold er f. Eks. bleven helbredet
af Faust ved at faa Blod fra en meget blodrig Dreng
overført i sine Aarer. Men det er ham bestandig som
om hin Anton derved havde erhvervet sig en Slags Ret
til hans Elskede, og virkeligt føler ogsaa Anton sig
straks hemmelighedsfuldt draget til Anna.
Romanen falder, som alle Arnims vidtløftigere
Forsøg, fra hinanden i Brokker, skønt dette Stykværk
har digterisk Værdi. Åun i de smaa Noveller er
det lykkedes Arnim at udføre noget Helt. Han
har i Philander behændigt og smagfuldt fornyet
Moscherosch’s Stil fra Trediveaarskrigens Tid. Han
har i Fårst Ganzgott and Sanger Halbgott humoristisk
begrundet det hos Romantikerne saa yndede Motiv,
Dobbeltgængen, ved stærk Lighed mellem Halvbrødre, der
ikke kender hinanden, og deraf formet en let Satire
over Smaahoffers Stivhed og Tvangsformer. Endelig
har han i den fine Novelle Der tolle Invalide auf
dem Fort Ratonneau leveret sit bedste og tillige
for hans Personlighed mest betegnende Arbejde. Denne
Novelle opviser alt det Ualmindelige og Uhørte, som
er ejendommeligt for Arnims Æmner, uden derfor paa
noget Punkt at gaa udenfor det Muliges Grænse. Og
den har en Kærne af rørende Menneskelighed.
Begyndelsen er saa fantastisk, saa lunefuldt barok
som næsten altid hos Arnim: Den gamle Kommandant
i Marseille, Grev D urande, sidder om Aftenen ved
sin Kamin, skyder med sit Træben Olietræsgrene
ind i Flammerne, og drømmer ved den knitrende Ild
om Konstruktionen af nye Arter Fyrværkeri, da han
pludseligt bemærker, at hans Træben er kommet i
Brand. Saasnart han raaber paa Hjælp, forsøger
en fremmed Kone, der netop træder ind i Værelset,
at slukke Ilden med sit Forklæde; Træbenets Gløden
sætter ogsaa Forklædet i lys Lue, og først da Folk
fra Gaden af styrter ind med Vandspande, bliver de
begge to frelste. Konen var kommen for at afgive
et Bønskrift for hendes Mand, der efter et Saar i
Hovedet er bleven
G. Brandes: Samlede Skrifter. IV.
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
