Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIV. Arnim og Brentano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404 Tysklands romantiske
Skole
højst besynderlig og sær. Han er ellers den braveste
og dygtigste Sersjant, men til sine Tider som gal
og rent uomgængelig. Dels af Medlidenhed, dels af
Interesse overdrager Kommandanten ham Overbefalingen
over et Fort, der kun behøver en Besætning af to Mand,
og hvor Sersjanten derfor ikke løber stor Fare for
at komme i Uenighed med sine Omgivelser.
Neppe er dog hans Indtog i Fortet sket, før han faar
et Anfald af fnysende Galskab, forjager sin gode
Kone, nægter de to Soldater, som skal lyde ham,
at maatte komme ind, erklærer Kommandanten Krig,
og fra den høje, utilgængelige Klipperede aabner en
Ild med Flinte- og Kanonkugler mod Marseille. Tre
Dage igennem holder han hele Byen i Skræk; allerede
er Forberedelserne til et nødvendigt Stormløb mod
Fortet trufne trods den sikre Udsigt til at sætte
ikke faa Menneskeliv til og trods Faren for at den
Gale skal sprænge Krudttaarnet i Luften - da hans
kække Kone, som elsker ham, hvor syg og gal han end
er, tilbyder alene at bestige Fortet og afvæbne sin
Mand. Han fyrer, men hun gaar uforsagt, ledet af sin
Kærlighed, op ad den snevre Klippevæg, ved hvis Ende
to med Kardætsker ladede Kanoner oppebier hende. Under
den heftige Sindsbevægelse, som griber den Gale, gaar
hans gamle Saar i Hovedet nu op paany, han vakler
sin Kone imøde - han og hun og Byen er reddede.
Er nu end denne lille Historie noget skæmmet ved
Indførelsen af overnaturlige Magter - en urimelig
Forbandelse fra Svigermoderens Side har foraarsaget
al Ulykken - saa er det Heles simple Mening dog en
Forherligelse af pden stærke og smukke Kærlighed,
der i sin Almagt uddriver selv Djævelen.
Ogsaa den humane Medfølelse med Menigmand, der klæder
den adelskære Romantiker godt, fremtræder her som
i andre Fortællinger af Arnim. Det er den samme
Forkærlighed for dem, der er enfoldige af Hjerte,
som gav sig Udtryk i hans Samlen af Folkeviserne
og som i Dolores giver sig tilkende i disse Ord af
Helten: «Jeg sværger dig til, at ofte, naar jeg for
nogle usle Linjer, der indeholdt en ganske overflødig
Formalitet, maatte betale et Par Thaier, sporede jeg
en rasende Lyst til med Blækhuset at slaa Tænderne
ind paa Justitsembedsmanden. Hvert Øjeblik var jeg
forberedt paa, at en Lynstraale vilde fare ned fra
Himlen og brænde hele hans Dokumentsmøreri op. Naar
ieg føler det saaledes, hvor meget skarpere smerter
da ikke en saadan Udgift de Fattige, der maaske maa
arbejde en hel Uge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
