Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIV. Arnim og Brentano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arni m og Brentano
409
Hatten paa en Hest med et stort rødt Dækken, der
flagrede bag ud. Hun skal have plaget sin Mand
paa mangfoldige Maader. Blandt de Pinsler, han
maatte udstaa, nævnes som en af de værste den, som
foranledigedes ved «den Færdighed, med hvilken hans
Kone forstod at slaa Tromme med Fødderne mod Sengens
Fod-Ende - en Hvirvel, der regelmæssigt fulgtes af et
med Tæernes Negle mod Lagenet udført Pizzicato»*). Det
blev ham saa utaaleligt, at han løb bort. Den tapre
Dame satte endnu samme Aar Skilsmissen igennem og
giftede sig snart paany.
Brentano bosatte sig i Berlin og blev snart
meget hyldet i Selskabskrese der paa Grund af sin
Evne til Underholdning, sit vittige Lune og sine
raketagtige Indfald. Han skrev der sine Æventyr
og de fleste af sine Romancer om Rosenkransen. I
Bohmen, hvor hans yngre Broder Christian forvaltede
Familiegodset Bukowan, digtede han Skuespillet Prags
Grundlæggelse. Efterat han 1816 var vendt tilbage til
Berlin, skrev han den berømte Fortælling Geschichte
vom braven Kasperl and der schonen Nannerl, videre Die
mehreren Wehmuller og Die drei Nusse. Her omvendte han
sig og levede fra nu af ikke mere for Literaturen;
han udgav overhovedet fra nu af kun Bøger for at
afstaa Indtægten til velgørende Formaal.
Steffens har sagt om Brentano, at han er den eneste
af Romantikerne, der synes rigtigt at vide, at han
Ingenting vil. Han har kaldt ham en ironisk legende
Kronos, der i ren fantastisk Dialektik tilintetgør
ethvert bestemt Udsagn med det følgende og saaledes
fortærer sine egne Børn. Brentano har imidlertid som
Lyriker, som Æventyrdigter og som Novellist frembragt
Kunstværker af blivende Værd, om end ikke mange.
Som Digter har han noget Inderligt, Trohjærtet,
noget indsmigrende Sødt; han forstaar at fortætte
Stemningen, men udsætter sig i Reglen for at udvande
og forspilde den ved Gentagelser, ved Omkvæd eller
ved Indblanding af uartikulerede Lyd som «Ru ku ku
kuh» og lignende. Næsten alle hans Digte indeholder
enkelte fortrinlige Strofer, men næsten allesammen er
de ogsaa for lange. Han har af Folkevisen tilegnet
sig Bredden. Original er han i Vers som disse af
Dichters Blumenstrauss:
*) Godeke: Grundriss r. Gesch. der
deiitschcn Dichtung III erste Abth. 31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
