Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIV. Arnim og Brentano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arnim og Brentano
415
Kunst at holde Læseren i stadig Spænding. Man erfarer
under Fremstillingens Gang aldrig nok til at vinde
et Overblik, men altid nok til at bevare Deltagelsen
og være spændt paa Løsningen af Gaaden, det vil
sige paa Forklaringen af Fortællerindens gaadefulde
Talemaader. Sjældent er de Slør, der dækker en Række
Begivenheder for Læseren, blevne løftede med saa
sikker Haand, ét for ét.
Et andet Fortrin ved Kompositionen er den Styrke, med
hvilken Grundmotivet Ære (den falske og den sande Ære,
Skamfølelsen af Ærekærhed og den virkelige Skændsel,
i hvilken Ære-sygen kan drive En ind) er fastholdt og
udviklet gennem begge Hovedpersonernes Oplevelser og
Handlinger. Kasperl, den brave, ærekære Uhlan, hos
hvem Æresfølelsen er skærpet indtil følsom Ømhed,
gaar til Grunde af Sorg over sin Faders og sin
Stedbroders æreløse Færd. Kun ved Selvmord bliver
han skaanet for den Kval at erfare sin Elskedes,
den smukke Anneris Skæbne. Over hendes Liv har en
græsselig Tilskikkelse raadet. Digterens mørke Overtro
har fundet Behag i at drive hende ind i Ulykke og
Død med den uimodstaaelige Magt, som ligger i en
hemmelighedsfuld Forudbestemmelse. Hendes Moder har
i sin Tid elsket en Jæger, der skal henrettes for et
Mord. Da Barnet kommer til Skarpretteren, skælver
hans Bøddelsværd inde i Skabet - et ufejlbarligt
Tegn paa, at Sværdet tørster efter hendes Blod. Da
Jægeren faar Dødshugget, flyver hans Hoved hen til
Annerl og bider sig med Tænderne fast til Barnets
lille Kjole. Den Vending «Det har med Tænderne trukket
hende dertib bliver stadigt paany brugt om den Magt,
der styrter hende i Ulykke. Hun synker i Vanære af
Hang til Æren; hun bliver nemlig forført af en fornem
Mand under et falsk Ægteskabsløfte; hun kvæler i sin
Jammer og Forvildelse sit nyfødte Barn, angiver saa
sig selv- for Domstolene, og bøder med sit unge Liv,
da hendes Forfører, Fændriken, ankommer for sent til
Retterstedet med Benaadning.
Denne simple Indholdsangivelse viser,
hvorvidt Brentano her har hyldet de romantiske
Læresætninger. Varsler, tildels af rent umulig Art,
spiller en Hovedrolle; Skæbnetragediernes tyrkiske
Skæbnetro leverer Synspunktet for Heltindens
Levnedsløb, og ved Siden deraf fremtræder uden
nogen Udjævning af Modsigelsen den ægte katolske
Betragtningsmaade, at det er en Synd, der straffer
sig, det, at Hovedpersonen har foretrukket Ærens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
