Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mystiken i det romantiske Drama
423
om, at Sandhed ikke er at finde her paa Jorden. For
at gøre Ende paa denne pinlige Tilstand af
Formaalsløshed, griber han til en iøvrigt ganske
planløs Rejse til Paris. Brevene fra Paris viser, hvor
frugtesløst dette hans Forsøg paa at vinde Klarhed
over sit Livskald var. Han bryder med sin Forlovede,
fordi hun ikke blindt vil følge ham, da han af hende
fordrer, at hun skal rejse til Schweiz med ham og leve
ved hans Side som Bondekone. Til sin Fødeby vil han
af Stolthed ikke vende tilbage, før han har fuldført
Noget, der svarer til hans ærgerrige Forsæt.
Han drager til Weimar, stadigt opfyldt af den Opgave
at udføre sit Drama Robert Guiscard. Han omgaas med
Wieland og kommer til at bo i hans Hus; den Gamles
Godhed, Datterens stille Ømhed for ham fængsler ham
der. Han bliver imidlertid ved at være indesluttet
og adspredt Endelig tilstaar han den elskværdigt
deltagende gamle Mester paa dennes Spørgsmaal, at
han arbejder paa et Sørgespil, men har et saa højt
Ideal for Øje, at det endnu bestandig har været ham
umuligt at bringe sin Digtning paa Papiret.
Da det en Eftermiddag i en heldig Stund lykkedes
Wieland at faa sin Gæst til at fremsige nogle
Brudstykker af Hovedscenerne efter Hukommelsen, kom
Tilhøreren i Fyr og Flamme af Beundring. Wieland
fik det Indtryk, at dersom Æschylos’s, Sofokles’s
og Shakespeare’s Aander forenede sig om at skabe
en Tragedie, saa maatte det blive saadan noget som
Robert Guiscard, ifald ellers det Hele svarede til
hvad han havde hørt.
Den unge Digters Glæde var stor, men varede ikke
længe. Snart drev Forholdene ham atter bort, først til
Leipzig, saa til Dresden. Her hører vi ham for første
Gang gøre en ung Pige (der var bedrøvet over hendes
Forlovedes formentlige Ligegyldighed) det Forslag, som
han hyppigt havde paa Læberne overfor senere Venner
og Veninder, nemlig, at han skulde tage en Pistol og
skyde dem begge ihjel. Allerede kort Tid derefter
rettede han et lignende Forslag til sin trofaste,
senere berømte Ven, von Pfuel. Pfuel kom til den
Overbevisning, at for Kleist og hans Tragedie vilde
Intet være bedre end nye Rejser. Kleist greb med
Iver denne Tanke. Kort før sin Afrejse fra Dresden
til Schweiz fik han et Brev fra Wieland, der indgød
ham ny Tillid og lang Tid igennem vedblev at være
hans bedste Trøst. Wieland kunde ikke tro, skrev han,
at nogen ydre Hindring skulde kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
