Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 Tysklands romantiske
Skole
gøre Kleist Fuldendelsen af hans Mesterværk umulig:
«Intet er umuligt for den hellige Muse, der begejstrer
Dem. De maa fuldføre Deres Guiscard, laa end det hele
Kaukasus trykkende over Dem.»
Faa Kleist’s Rejse til Schweiz og Norditalien,
der optog Sommeren og Efteraaret 1803, blev der
ikke skrevet noget, og i den fortvivlede Følelse
af sine Evners Utilstrækkelighed, i den Tro, kun
at have «et halvt Talent», opgav han en Tidlang al
digterisk Stræben. Han rejste over Lyon til Paris,
stedse plaget af Tanker paa Døden. I Paris brændte
han sin Guiscard og alle sine Papirer; han besluttede
at gaa i Krigstjeneste hos de forhadte Franskmænd og
deltage i den store Overfart, som dengang forberedtes
fra Boulogne, i den sikre Forventning, at Foretagendet
vilde strande og han som den hele Hær finde sin Grav
i England. Han vilde melde sig som simpel Soldat,
men blev afvist. Ved et tilfældigt Sammentræf med
en Bekendt, der tog ham under sin Beskyttelse, blev
han sat i Stand til at vende tilbage til Tyskland,
hvor han efter mange Genvordigheder og Skuffelser
fik et lille Embede i Konigsberg.
Kleist havde villet kappes med Goethe. «Jeg vil rive
ham Kransen af Panden» havde tidligt været Omkvædet i
hans Bekendelser som i hans Drømmerier - det lyder som
et Udsagn af en Gal. Og dog, naar man retter Blikket
paa det Brudstykke af det aldrig helt udførte Drama
Gatscard, der er blevet reddet i en Afskrift, saa
forbavses man. \7el kunde denne Digtning, saa lidt
som nogen anden, rane en Genius, hvis Aand svæver
over to Aarhundreder, dens Hæderskrans; men ikke des
mindre staar dette Brudstykke i Højde med meget af
det Skønneste, som Goethe har frembragt.
Kleist har i sin Fantasi dannet sig Billedet af en
stor Mand, en stor Fører, og han meddeler os straks
Indtrykket af hans Storhed ved at vise os, hvor
meget der afhænger af ham, af hans Liv, og hvorledes
Tusinder og atter Tusinder ser op til ham som til
deres Hersker og eneste Redningsmand.
Den store Æventyrer, Robert Guiscard, Søn af Tancred
af Hauteville, ligger med sin Hær for Konstantinopel,
som han har lovet sig selv at indtage og beholde. Men
Skæbnen staar ham imod; Pest er brudt ud i hans Lejr
og gaar sin Rædselsgang gennem hans Hær.
Kleist selv havde jo mødt en saadan tilintetgørende
Modgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
