Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVII. Romantiske Politikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472 Tysklands romantiske
Skole
sin første Afhandling: Om Rettens Oprindelse og
øverste Principer varmt havde forfægtet, synes
ham nu kun som «elementære Forstudier* at kunne
være af Betydning for Statsmanden. Læren om disse
Rettigheder forekom ham, med Hensyn til Statskunsten,
kun at være hvad den matematiske Lære om Skytset
er for Bombekastningen. Og langsomt uddannes nu den
indskrænkede Anskuelse hos ham, at ikke Folket men
Regeringen er Hovedkraften i Statslivet. Folkets
Medvirkning under Lovgivningen betragtes af ham som
en blot Form, og Friheden skrumper ind til en frisk,
glad Lydighed.
Under Omgang med Wilhelm v. Humboldt og under Indtryk
af Tidens æstetiske Ideer om harmonisk Privatliv
og Statsliv, mildnes dog atter denne Ophidselse,
og nu bliver den engelske Forfatning hans Ideal. Da
Fr. Wilhelm III bestiger Tronen, lader Gentz sig endog
henrive til at indlevere et Sendebrev til Majestæten,
i hvilket han med varme Ord opfordrer ham til at
indrømme Pressefrihed - Pressefrihed, der af ham
selv ikke mange Aar efter betegnes som Ophavet til
alt Ondt. Den fyrstetro Goethe var højst forbavset
over dette Forsøg paa ligesom at ville «aftrodse»
sin Suveræn Noget, og da Kongen slet ikke paaagtede
Brevet, lod Gentz det hurtigt falde og sørgede kun
for at bringe det i Forglemmelse. Fra nu af er det,
at han bliver betalt af den engelske Regering; han
sælger sig just ikke, men han bliver regelmæssigt og
rundeligt betalt, lønnet for sin politiske Virksomhed
i Englands Interesse. Og han behøvede Penge. Han
spillede højt og levede i stadigt forviltret Samliv
med Skuespillerinder og Danserinder under uophørlig
Nattesvir. Derimellem kom stærke Anfald af Følsomhed
og, som han skriver, «et halvt, vel behageligt, men
dog udskejende Liv» med hans egen Kone. April 1801
noterer han i sin Dagbog: «Dyb Rørelse over en Hunds
Død.» Under en Rejse til Weimar, hvor han træffer
alle Tidens poetiske Storheder, lærer han Digterinden
Amalie v. Imhof at kende, fatter en lidenskabelig
Kærlighed til hende og samtidigt de bedste Forsætter
om at forbedre sit Levned. Men neppe hjemkommen
til Berlin skriver han: «Virkning af Forsætterne i
Weimar. 23. December tabte jeg Alt, hvad jeg havde,
i LykkespiL* Han skriver endnu nogen Tid Breve paa
seks til otte Ark til Amalie v. Imhof, saa bliver
han rasende forelsket i Skuespillerinden Christel
Eigensatz og glemmer Alt derover: Nu er det det
fuldstændige Delirium, hedder det paa Fransk i Dag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
