Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVII. Romantiske Politikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantiske Politikere
473
bogen. Midt under alt dette forlader hans Kone ham og
attraar Skilsmisse. Gentz søger samme Aften at glemme
denne Genvordighed ved Trente et quarante. Da et
længere Ophold i Berlin imidlertid af mange Grunde nu
er blevet ham pinligt, ja umuligt, modtager hån Tilbud
om en Ansættelse i Østerrig og gaar til Wien. Her
er det, at han lidt efter lidt overgiver sin hele
Selvstændighed i Metternichs Hænder.
Men før disse Aar falder Gentz’s store Tid. Den
Sløvhed, hvormed man i Wien fandt sig i den franske
Overhøjhed, i Nederlag og Ydmygelser uden Tal og
Maal, kaldte Alt, hvad der var i Gentz af Genialt og
Levende til Vaaben. Det brændende Had til Napoleon,
som besjælede ham, og som frembragte hans aandelige
Livsgerning, gjorde ham under Ulykkerne og den
almindelige Nedslaaethed en kort Tid til det tyske
Folks Demo-sthenes, kun at hans Lidenskab alene
gjaldt Uafhængighed, ikke Frihed. I Napoleon syntes
den hele Revolution ham sammentrængt. Han vilde
imod ham end ikke vige tilbage for et Middel som
Snigmord. Af al Magt, rastløst arbejdede han paa et
Forbund mellem de tyske Magter og paa en Rejsning
af det tyske Folk. Dog efter sin Natur henvendte han
sig mindre til Folket end til de faa Udvalgte, i hvem
han saa Folkets Skæbne. Hans Fortale til de Politiske
Brudstykker, hans Proklamationer og Krigsmanifester er
skrevne med kraftig Lidenskab, i en flydende, pompøs,
men mandig Stil, hvor Talekunstens Sving er bredt,
aldrig smagløst. Selv Slagene ved Ulm og Austerlitz
knuste ham ikke. Men med dyb Sorg iagttog han i
Prøjsen før Slaget ved Jena det hele prøjsiske Væsens
Elendighed. Medens Johannes von Muller og Andre,
paa hvem han havde stolet, lod sig smigre og vinde
af Napoleon og faldt fra, blev han alene ubøjelig
og fast og talte i det berømte Brev til Muller
med blodigt revsende Haan om dem, «hvis Liv er en
uophørlig Kapitulation*. Men da i Aarene 1809 og 1810
Ævred var opgivet i Østerrig, og som det almindeligt
gaar i Landene, Letsindigheden og Nydelsessygen steg
til sit Højeste med Nederlagene og Ulykken, var ogsaa
Gentz saa dybt nede i de bedøvende Nydelsers Hvirvel,
at han med sine ødelagte Formuesomstændigheder i
Forbindelsen med Metter-nich saa den eneste frelsende
Planke under Skibbruddet. Indflydelsen fra den Mand,
som Talleyrand kaldte «Ugepolitikeren>, fordi hans
Synskres ikke rakte videre end en Uge frem, og hvem
en anset Russer har kaldt < lakeret Støv>, var ikke
til Baade for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
