- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
468

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVI. Radikal Naturalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

468 Naturalismen i
England

Driv over Jorden mine døde Tanker,

lig vissent Løv, der nye Vækster føder! Ved Kraften,
som i dette Vers der banker,

spred mine Ord som Arnestedets Gløder og hede Aske
ud blandt Slægtens Hær!

Vær for den dorske Jord den Magt, der støder i
Spaadomsluren ved min Røst! Thi er det Vinter
først, maa Vaaren være nær.

Man sammenligne denne Ode med det dejlige Sted i
tredje Sang af Childe Harold, hvor Byron raaber:

Hvis frem i Form jeg kunde lade bryde

hvad allerinderst holder sig tilbage i Sindets dybe
Grund, og saadan gyde

Sjæl, Lidenskaber, stærke eller svage,

alt hvad jeg higer mod, hvad Nætter, Dage jeg føler
dybt, i ét Ord, og det Ord

var Lynild - skulde mægtigt frem det brage. Nu skal
jeg uhørt færdes her paa Jord med Tanken stum som
Sværd, der end i Skeden bor.

eller man sammenligne det med det Sted, hvor han ved
Genfer-søen under det rasende Uvejr tilraaber Natten:

Stolte Nat!

Du blev ej sendt til Slummer! Henrykt nyder jeg
al din store, vilde Glædes Skat som Led af dig og
Stormen.

og man har i et lærerigt Eksempel Modsætningen mellem
en alt omfattende og en alt udfordrende Digteraands
Sværmen med Naturen. Shelley vil ikke som Byron
fravriste den dens Tordenkile. Han elsker den ikke
som sit Vaaben, men som sit Instrument, elsker den
uskræmmet af dens uhyre Forhold, fortrolig med dens
kæmpemæssige Storhed, følende sig i Verdensaltet
som i sit Hjem. Allerhelst tumler hans Fantasi med
Verdensklodefne, han tiltrækkes af deres Skønhed og
Liv som Andre af Forglemmigejens og Rosens.

Hvilken mægtig, verdensbeherskende Fantasi i det Digt,
han nedskriver ved Efterretningen om Napoleons Død:

I Live? og saa kry, o Jord?

Er du ej altfor kry?

Du svinger dig rundt, som var du.helt ny, som i
Tidernes Morgen du foer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free