Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
3B9
Det drejer sig om en Grundopfattelse af den poetiske
Frembringen. Al Kunst selv hos de Største begynder som
Efterligning; ingen Digter er unddraget Paavirkning,
og lige ned til den nyeste Tid har ingen betænkt
sig paa at tilegne sig af Forgængere hvad han
kunde bruge. Selv nutildags, hvor Opfattelsen af
Original-itetspligten er meget strengere end i
det 16de, 17de og 18de Aarhundrede, er det let at
paavise Tilegnelse af fremmede Tanker og Vendinger
hos ypperlige Digtere, og selv nu vilde man uden
Vanskelighed kunde opregne en Hærskare af staaende
Træk hos alle europæiske Landes Lyrikere. Antallet
af Motiver til lyrisk Digtning er jo ikke saa meget
stort. Lyrikere har som Mennesker overhovedet mange
Stemninger og Tilstande tilfælles. I Udformningen
alene kan - især naar Talen er om Digtninge i ét
og samme 14 Linjes Versemaal - Digterens personlige
Ejendommelighed lægge sig for Dagen.
Som selvbiografisk Kilde i Ordets groveste Forstand
vil ingen forstandig Kritiker tage lyriske Digte. Det
digteriske Jeg falder sjældent ganske sammen med
det private. Men paa den anden Side kan det ikke
stærkt nok hævdes, at Bøger, det vil sige gode,
værdifulde Bøger, Saadanne, der læses Aarhundreder
efter at de blev skrevne, aldrig avles af Bøger, men
af Livet. Ingen, der har en Draabe Kunstnerblod i sine
Aarer, kan indbilde sig, at en Digter af Shakespeares
Rang har skrevet Sonetter i Snesevis og atter Snesevis
blot som Penneprøver, blot som metriske Forsøg, uden
at Indholdet stod i nogensomhelst Sammenhæng med hans
Liv eller kom til at gengive dettes Lidenskaber og
Kriser.
Formlen for god Digtning af fortællende Art er
sikkert den, at endog denne altid er oplevet, om end
sjældent eller aldrig oplevet saaledes. Lyrisk Poesi,
hvor Digteren taler i eget Navn og mest om sig selv,
maa, hvis den duer noget, nødvendigvis have sin Rod
i hvad den Skrivende har oplevet saa stærkt, at det
drev ham til Sang.
De lærde Kritikere af Shakespeares Sonetter ser i
dem kun stilistisk metriske Kunststykker, udførte med
koldt Blod over Æmner, Tidsalderen og Moden opgav. De
betragter Indbildningskraften heri som en Edderkop,
der ud af sig selv men efter Forbilleder spandt
Hjernespind i alle Slags kunstige Figurer, Det er dog
naturligere at forestille sig den som en Plante, der
drog al sin Næring fra den Jord, hvori den alene kunde
trives, den Digtendes Iagttagelser og Oplevelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
