Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - I. Indledning. Forstemthed og Menneskeforagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
7
denne Antonius, der giver sit gode Navn og et i tre
Verdensdele grundfæstet Herredømme til Pris blot for
at være en kold og hed Kokette nær, der er gaaet fra
Haand til Haand og hvis Væsen spiller i alle Regnbuens
Farver! Vi ser det snart i fuldeste Blomstring i
Troilus og Cressida. Hvilken Daare denne Troilus,
der godtroende som et Barn knytter sig helt med Sjæl
og Sanser til en Cressida, det klassiske, typiske
Hundyr, Upaalideligheden i Kvindeskikkelse, hvis
Troløshed er bleven et Ordsprog, falsk, flagrende,
flygtig som Skum paa Vand!
Shakespeare har naaet det Udviklingstrin nu, paa
hvilket Manden føler en Trang til at afklæde Kvinden
den Glans, romantisk Troskyldighed og sanselig
Tiltrækning har omgivet hende med, og fornemmer
en Tilfredsstillelse i udelukkende at se Kønnet i
hende. Sympatien med Elskoven og Opfattelsen af
Kvinden som Elskovens værdige Genstand gaar paa
dette Stadium samme Vej som alle de andre Sympatier
og Illusioner. Alt er Forfængelighed, siger Kohélet,
og Shakespeare nu som han. Som i alle Kunstneraander
havde der i hans været en særegen Blanding af Sværmeri
og Cynisme. Nu udskiller han for en Tid Sværmeriet,
og Cynismen bliver tilbage.
En saadan gennemgribende Ændring i en stor
Personligheds hele Sindelag og Hu har naturligvis
havt sine Aarsager, maaske en enkelt Grundaarsag. Vi
sporer dens Virkninger uden at kende den selv; men
vi maa forsøge at orientere os med Hensyn til dens
Beskaffenhed. Leverrier kom 1846 til det Resultat,
at Forstyrrelserne i Uranus’s Bane frembragtes ved
en bagved den staaende Planet, som hverken han eller
nogen anden havde set; men han bestemte dens Plads,
og Galle fandt tre Uger efter paa det angivne Sted
Neptun. Desværre er Shakespeares Historie saa mørk og
alle Himmelegne saa frugtesløst efterforskede efter
Aktstykker til den, at der ikke her er stort Haab om
Opdagelsen af noget nyt Lys.
Alt hvad vi kan gøre er at lade Blikket løbe rundt
hans Livs Synskres og iagttage hvorledes engelske
Forhold og Tilstande i disse Aar formede sig omkring
ham. I enhver Tid findes der Stof til opmuntrende og
til nedslaaende Erfaring og Betragtning; men Øjet er
ikke til enhver Tid lige tilbøjeligt til at se det,
som opmuntrer eller som nedslaar. Vi kan være fuldt
forvissede om, at Shakespeares Blik nu har formaaet
at opspore og dvæle ved hvad Stygt og Trist, hvad
Smudsigt og Frastødende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
