- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
34

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - VII. Kvindeforagt. Troilus og Cressida

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34 William
Shakespeare

Ved Siden deraf passede han sine Forretninger,
passede at hæve Indtægterne af sine Huse i Stratford,
passede at inddrive Tienden sammesteds, som han jo -
efter i syv Aar at have sparet til Købet - i 1605
havde tilkøbt sig, passede de Retssager, hvori denne
Overtagelse af Tienderetten indviklede ham. Han havde
jo nu naaet sit Maal i Livet, forsaavidt Velstand
var hans Maal. Dog aldrig havde han følt sig saa mod
i Hu og i den Grad fornummet Tilværelsens Tomhed.

Saalænge Shakespeare var helt ung, havde den
almindelige Samfundstilstand og andre Menneskers Væsen
og Værdi nødvendigvis sysselsat ham mindre. Dersom han
ikke selv som Skuespiller havde tilhørt en ringeagtet
Kaste og dersom han ikke havde havt den fremrykkende
Puritanisme at kæmpe med, saa vilde han have været
tilfreds med Omgivelserne, som de formede sig. Nu
saa han skarpere de sande Omrids af den Tid og den
Verden, som nu engang var bleven hans, og klarere
de evige Skrøbeligheder i Menneskenaturen, som til
enhver Tid blot ventede paa et gunstigt Klima for at
udfolde sig.

Det sidste Arbejde, som havde ligget færdigt paa
hans Bord, var Antonius og Kleopatra. Deri havde
han nylig for anden Gang givet sit Indtryk af
«Verdensundergangen> dramatisk Form.

Gaves der nu et Sidestykke til denne Krig om Orienten,
som jo i Virkeligheden var en Krig for Kleopatras
Skyld - en Krig ført alle Middelhavslandene over
for Besiddelsen af en løsagtig Kvinde? Ja, der gaves
et. Der var hin berømteste af alle Krige i Verden,
den gamle trojanske Krig, begyndt i Anledning af
Helenas Bortførelse, sat i Gang af en «Hanrej»,
udkæmpet om en «Tøjte» - de Udtryk han ret snart vil
lade en skældende Buffo, hvem han benytter, bruge
saa at sige i hans eget Navn. Der var Stof til en
Tragikomedie af ret bitter Art.

Fra Barndomsaarene af havde man fyldt hans og
alle Andres Øren med denne Begivenheds Herlighed og
Ry. Alle de optrædende Personer var Mønsterskikkelser
paa Heltemod, Højmod, Visdom, Ærværdighed, Venskab og
Troskab - som om sligt gaves! For første Gang i sit
Liv følte han en Lyst til ret af Hjertet at vrænge, at
raabe sit Bæh! vende Vrangsiden ud - Sandhedssiden!

Menelaus og Helena, hvilket komisk Par! Himmel og
Jord sætter det elendige Stykke Hornkvæg i Bevægelse,
Tusinder af Mennesker lader han slagte, blot for at
faa sin havarerede Skønne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free