Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - VII. Kvindeforagt. Troilus og Cressida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 William
Shakespeare
efter Evne fremstille deres Elskov saa uskyldig
og berettiget som muligt. Han udmaler deres
Kærlighedsfryd med en naiv og henrykt Dvælen ved
Enkeltheder, som viser, hvor langt han er fra at
forarges eller spotte*). Ja, han forivrer sig end
ikke over Gressidas Frafald fra Troilus; hun er
undskyldt; hun tøver og skælver før hun begaar sin
Brøde; Utroskaben hidføres jo ved Forholdenes, ved
haarde Omstændigheders overvældende Magt.
Der er hos disse udmærkede ældre Digtere Intet, slet
Intet, som kan sammenlignes med den lidenskabelige
Hede, det Had, det Nag, den grænseløse Bitterhed,
hvormed Shakespeare nu fremstiller og forfølger sin
Cressida - en Sindsstemning, der er saa meget mere
paafaldende, som han ingenlunde skildrer hende som
uelskværdig, smudsig, fordærvet eller forstokket,
endsige pervers, men blot holder hende fast som
fladbundet, let og letfærdig, løs og løsagtig,
sanseæggende og behagesyg, klogt beregnende og i
tankeløs Lystenhed koket.
I Grunden gør hun lidet, der egner sig til at dømmes
med Strenghed. Hun er f. Eks. kun at regne for et
Barn, en Be-gynderinde, i Sammenligning med Kleopatra,
der dog ikke fordømtes altfor ubarmhjertigt. Men
Shakespeare har her skærpet og tilspidset alle
Omstændigheder saaledes, at Cressida bliver ulidelig
og kun fremkalder Uvilje. Omslaget fra Elskov til
Forræderi, Glemselen af Troilus for Diomedes foregaar
i det Shake-speare’ske Drama med en Pludselighed
og Hast som hos ingen tidligere Digter. Og hvor
Shakespeare lægger en af Skuespillets Personer den
Dom i Munden, som han vil at Tilskueren skal fælde
over Cressida, forbavses man over den hadefulde
Bitterhed, som kommer til Orde. Et enkelt Sted er
især mærkværdigt. Det er Scenen (IVs), hvor Cressida
ankommer til den græske Lejr, ført af Diomedes,
og alle Grækernes Konger hilser paa hende med et
Kys. Cressida har paa dette Tidspunkt endnu aldeles
intet forbrudt. Hun har af ren og heftig Kærlighed
til Troilus tilbragt en eneste Nat med ham, som Julie
tilbragte en
*) Her armes smal e her streghte bak and softe Her
sides longe fleshly smothe and white He gan to stroke;
and good thrift bad ful ofte Her snowish throte her
brestes rounde and lite: Thus in this hevene he gan
him to delite And then withal a thousand times her
kiste That what to don for joie unnethe he wiste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
