Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - IX. Shakespeare og Chapman; Shakespeare og Homer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 William
Shakespeare
findes ogsaa i andre af hans Digtninge Spor af, at
han i den gamle Kamp om Ilion som engelsk Patriot
har taget Parti paa Trojanernes Side og altsaa
været tilbøjelig til en Misstemning mod de græske
Heroer. Dog alt dette rammer efter min Overbevisning
ikke Hovedpunktet. Ovenfor (VIII, S. 323) er det
betragtet som godtgjort, at den Medbejler-Digter, hvis
Forhold til Shakespeares Ven vakte hans Skinsyge,
fremkaldte Forstemthed, Uvilje og Tungsindighed
hos ham, lod ham føle sig forsmaaet og fortrængt,
ikke var nogen anden end Chapman. Det er mig ikke
ubekendt, hvad man har forebragt til Bedste for den
Antagelse, at den Paagældende Digter ikke var Chapman,
men Daniel (andre siger endog Tasso), heller ikke hvad
Miss Charlotte Stopes og G. A. Leigh i den Anledning
har fremført mod Minto og Tyler, eller hvad Sidney
Lee har anført til Støtte for at Barnabe Barnes var
Rivalen*). Men man har ikke kunnet rokke de stærke
Vidnesbyrd, der taler for, at Chapman og ingen
Anden er den Digter^ til hvem Shakespeare sigter i
Sonetterne 78-86.
Nu havde imidlertid netop Chapman Aar 1598 udgivet de
syv første Bøger af sin Iliade, nemlig Oversættelsen
af H orners første, anden, syvende, ottende, niende,
tiende og ellevte Sang, som senere (1611, altsaa
først to Aar efter Troilus og Cressidas Fremkomst)
blev fuldstændiggjorte til den hele Illade, hvorefter
fulgte den hele Odyssee.
Det at gengive selve den Almenheden aldeles ubekendte
Homer paa gode engelske Vers, var en Idé og en
Bedrift, som fortjente den Anerkendelse, der blev
Chapman til Del derfor; hans Oversættelse gælder,
trods dens Mangler, endnu den Dag idag for den bedste
i England. Keats har prist den i en Sonet.
Hvor stor en Anseelse Chapman som Dramatiker nød
blandt sine Kaldsbrødre, kan ses af John Websters
Dedication af Tragedien om Vittoria Accorombona The
White Devil fra 1612, i hvis Slutning det hedder:
«Nedsætten plejer at gaa i Spand med Uvidenhed. Jeg
for min Del har altid glædet mig ved og næret min gode
Mening om andre Mænds værdige Arbejder, særligt om
Mester Chapmans fuldttonende og høje Stil; om Mester
Johnsons [Jonsotis] gennemarbejdede og forstandige
Værker; de ikke mindre værdige Frembringelser af de
to fortræffelige Mestere Beamont
*) Jahrbuch der deutschen Shakespearegesellschafi.
XXV. S. 196 ff. Westminster Review, February 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
