Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - X. Harme over Kvindesvig og Publikumsdumhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 William
Shakespeare
Shakespeares Troilus og Cressida udkom første Gang Aar
1609, i to Udgaver, af hvilke den ene indledes med
en mærkelig og morsom Fortale, overskrevet «En, der
aldrig skriver, til En, der altid læser. Meddelelse.»
(A never Writer to an ever Reader. News.) Det hedder
her: «Evige Læser, du har her et nyt Skuespil,
aldrig fordærvet af Scenen, aldrig heklappet af
Pøbelens Haandflader og dog uforlignelig fuldt af
Komik. [Her et uover-sætteligt Ordspil med paZm,
Haandflade og Palme]; thi det er undfanget af den
Hjerne, der aldrig forgæves foretog sig noget Komisk;
og var blot det dumme Navn Komedier forandret til
Titlen Nyttegenstande [uoversætteligt Ordspil med
commedtes og commodities] .... saa skulde I se alle
disse strenge Censorer, der nu betegner Komedier
som Gøgl, flokkes til dem for deres Alvors mægtige
Ynde; især til denne Forfatters Komedier, der er
saaledes formede efter Livet, at de gør Tjeneste
som de gyldigste Fortolkninger af alle vort Livs
Handlinger, eftersom de udviser en Færdighed og en
Viddets Magt, der er saa stor, at de, hvem Skuespil
mishager mest, finder Behag i hans. Og alle Saadanne
sløve og aandløse Verdensmennesker, som aldrig
vilde være i Stand til selv at finde paa Viddet i en
Komedie, men som, lokkede af hvad de har hørt om hans
Teaterforestillinger, kommer til dem, har fundet det
Vid i dem, som de aldrig har fundet i sig selv, og
er gaaede derfra meget vittigere end de kom, idet de
har følt en Ægg af Vid rettet paa sig, som de aldrig
havde drømt om, at de havde Hjerner til at hvæsse. Saa
meget og saa velsmagende Viddets Salt er der i hans
Komedier, at de - for den Fornøjelse, de bringer -
synes fødte i det Hav, hvoraf Venus steg. Men blandt
dem alle er der ingen mere vittig end denne; og havde
jeg Tid, skulde jeg levere en Fortolkning til den,
skønt jeg véd, det er ikke nødvendigt . . . Den
fortjente et saadant Arbejde saa vel som de bedste
Komedier af Terents eller Plautus. Og tro dette,
at naar han er gaaet bort, og hans Komedier ude
af Handelen, saa vil I graadigt gribe efter dem og
oprette en ny engelsk Inkvisition for at opspørge
dem. Tag dette for en Advarsel, og hvis I ikke vil gaa
glip af Jer Fornøjelse og Jert Skøn, saa afvis ikke
dette Stykke og ynd det ikke mindre, fordi det ikke
er blevet tilsmudset af Hobens tilrøgede Aande . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
