Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - X. Harme over Kvindesvig og Publikumsdumhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 William
Shakespeare
Troilus Slet intet, hvis det ej var hende.
Her har ikke blot hin Ulysses’ Opfattelse af Cressida
gen-nemtrsengt ogsaa Troilus, men hele Stykket,
og i dette fortvivlede Udbrud: Betænk, vi har havt
Mødre! ligger dets Grundidé udtalt med skærende
Tydelighed.
Dog Troilus og Cressida behersker ingenlunde det
hele Skuespil. Øjensynligt for at give sit Skuespil
en Modvægt mod Hovedhandlingens Frivolitet, mod
den højttravende Svulst, den smædesyge Skælden og
den tunge, bitre Juvenalske Satire har Shakespeare
episodisk indskudt alvorsfulde, tankedybe Repliker,
!^S
i hvilke han har nedlagt Udbyttet af sin overrige
Erfaring nu? og har givet disse Erfaringssandheder
Fyndsprogets sikre Form og vægtige Klang.
Det er især Ulysses, dog ogsaa Achilles, hvem han
har lagt dybsindige politiske og humane Betragtninger
i Munden, og det ganske uden Hensyn til at Achilles
ellers er en tanketom Dumrian og Ulysses iøvrigt er
en ganske utiltalende, blot snedig Personlighed,
alene opstillet som den polære Modsætning til
Troilus, kold som denne er varm, erfaren som denne
er ung, snedig som denne er naiv. De udmærkede og
dybsindige Ting, som Achiiles og Ulysses siger,
passer daarligt til Karaktererne, staar undertiden
ligefrem i Misforhold til dem og kommer slet ikke
Stykket og dets Farcehandling ved. Men det forstaar
sig, de er ikke mindre mærkelige derfor.
At Karaktererne er saa ufuldkomment holdte er en af
de mange Modsigelser, hvorpaa dette sære Værk er rigt,
uensartet og skurrende som det er; men selve de indre
Modsigelser gør det tiltrækkende, fordi de viser,
af hvilke stridende Stemninger det er udsprunget,
og de fængsler som de uregelrette Træk i et Ansigt,
hvis Udtryk skifter mellem Ironi, Satire, Tungsind
og Dybsind.
Ulysses, der er fremstilt som Grækernes eneste
virkelige Statsmand, nedværdiger sig ved det laveste,
platteste Smigreri for Idioten Ajax, idet han nedlader
sig til ydmygt at hæve Ajax paa Achilles’ Bekostning
som «denne trefold ædle, tapre Herre», der ikke
tør besudle den Palme, han har vundet, ved at gaa
som Grækernes Afsending til Achilles. Han afretter
de græske Fyrster til uden Hilsen at gaa Achilles’
Telt forbi. I den An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
