Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - X. Harme over Kvindesvig og Publikumsdumhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
67
ledning overrasker da Achilles, som ellers i Dramet
kun er en Pralhans, en Dosmer, Kryster og Skurk,
Læseren (III s) ved en Række Udbrud, l hvilke han
taler med en alvorlig og bitter Menneskekundskab som
selve Timons fra Athen:
Er jeg bleven fattig?
Ja kommer Storhed først paa Kant med Lykken,
saa kommer den paa Kant med Mennesker; den Faldne
læser, hvad han er, saa snart i Andres Blik, som han
fornemmer det i Faldet selv......
Slet ingen Mand
faar Hæder, blot fordi han er en Mand, men Hæder for
de Hæderstegn, der sidder kun udenpaa, Rang, Rigdom,
Gunst - saa tit Tilfældets Gaver som Fortjenestens;
og falder de (de staar kun løst, og Venskab, der
støtter sig til dem, staar ogsaa løst), saa trækker
de hinanden ned og dør i Faldet sammen.
Den falske Ulysses indlader sig nu i den Anledning
i en meget tankerig Samtale med Achilles, hvori
han først gør ham opmærksom paa, at Ingen, hvor
højtbegavet han end er, véd, hvad han i Virkeligheden
formaar, før han har faaet Sikkerhed derfor i
de Andres Dom derover og hele Holdning overfor
ham. Achilles svarer ham og giver ham Ret med
træffende og fine Lignelser i en Tankegang af rent
filosofisk Art. Ulysses fortsætter med Overvejelser
som denne:
at ingen Mand er Herre over Noget
hvormeget end paa ham beror og hviler -
før han meddeler Andre sine Gaver;
ej heller véd han selv, hvad de betyder,
indtil han deres Skikkelse har set
i Bifaldsraab der, hvor han yder dem,
som Hvælvingen tilbagekaster Lyden,
og som en Port af Staal, vendt imod Solen,
modtager og gengiver Billedet
og Heden.
Og da Achilles afbryder hans lange Udvikling, der
slutter med spotske Udfald mod Ajax, med Spørgsmaalet:
«Er min Daad da glemt?*, har Ulysses en sært personlig
Replik, ved hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>