Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XI. Shakespeare mister sin Moder. Coriolanus. Afsky for Hoben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 William
Shakespeare
Mødre, slutte, at hun ikke har været nogen almindelig
Kvinde. Mary Arden, som tilhørte en af Grevskabets
ældste og mest ansete Slægter, en Slægt af Landadelen
(the gentry\ der maaske med Rette er ført tilbage
lige til Edward Confessor, har i den Shakespeareske
Familie repræsenteret det stolte, patriciske
Element. Hendes Forfædre havde i Aarhundreder ført
adeligt Vaaben. Sønnen har, ogsaa af den Grund, været
stolt af denne Moder, ligesom hun har været stolt af
sin Søn.
Midt under den Forstemthed og sortseende Bitterhed,
som netop nu raadede i hans Sind, er denne nye Sorg
slaaet ned paa ham og har under hans Lede ved Livet,
som hans Omgivelser og Erfaringer viste ham det,
genkaldt ham dette ene Holdepunkt: Moderen, genkaldt
ham alt, hvad hun 44 Aar igennem havde været for ham,
henledet hans Mandstanker og hans Digterdrømme paa
hvad Moderen, denne enestaaende Skikkelse, der er
uden Sammenligning rned nogen anden, overhovedet
betyder i Mandens Liv.
Saaledes forklares det at, skønt hans Digtergenius med
indre Nødvendighed gaar videre ad den Bane, som den
nys er slaaet ind paa og som den maa følge til dens
Ende, findes der i det Værk, som Shakespeare nu tager
for sig, midt iblandt alt det Lave og alt det Smaa,
den ene store Modersldkkelse, den stol-teste og mest
udførte, han har tegnet, Volumnia.
The Tragedy o f Coriolanus udkom første Gang i
Folio-Ud-gaven 1623; men man er temmelig enig om at
sætte Aaret 1608 som det, i hvilket Stykket er blevet
til. Dels findes der i Ben Jonson’s The silent woman
fra 1609 en Replik, der synes at indeholde en frisk
Erindring om en Replik i Coriolanus, dels peger Stilen
og Versbehandlingen efler mange forskellige Forskeres
overensstemmende Indtryk hen paa dette samme Aar.
Hvorledes er Værket steget op af det Dyb af Mismod,
Forstemthed, Livslede, Menneskeforagt, som paa dette
Tidspunkt udgjorde Shakespeares Sjæl? Jeg tænker mig
det saaledes: Harmfuld og forbitret har han følt sig,
og denne Forbitrelse har saa i hans Frembringelser
fremdraget snart en, snart en anden af sine Aarsager,
givet sig Udslag snart af en, snart af en anden Art,
og har spillet med skiftende Facetter, først som i
Troilus og Cressida om Kønnenes Forhold, dernæst som
her om Samfundsorden og Politik.
Udgangspunktet er visselig saa personligt som
kun muligt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
