Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XI. Shakespeare mister sin Moder. Coriolanus. Afsky for Hoben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 William
Shakespeare
Borger- og Krigerstand i Et, og saaledes dannede
den Kærne, som efterhaanden det uhyre romerske Rige
formede sig om - en politisk Gruppe, om hvilken man
havde kunnet sige hvad J. L. Heiberg siger om Tanken:
Den vil erobre Verden, ikke Mindre.
I Shakespeares Samtid, saa at sige for hans Øjne,
fuldbyrdede noget Lignende sig. Det engelske Folk
begyndte netop da Kampen for Selvstyre. Men da den
Klasse, som dannede Oppositionen, stod Digteren
og hans Kunst imod, saa han uden Sympati paa dens
Stræben. For ham blev da hine stolte og selvsikre
Plebejere, der udvandrede til mons sacer hellere end
at gaa under Patriciernes Aag, en Londonsk Pøbel,
som han daglig havde den for Øje. De romerske
Folketribuner blev i hans Øjne til politiske
Agitatorer af laveste Art, indbildske og forfængelige
Uslinger, Personliggørelser af Massernes Misundelse,
Dumhed og raa Flertalsstyrke. Og med Forbigaaen
af de Træk, der stillede den romerske Plebs i et
fordelagtigt Lys, tog han til sin haanende Skildring
alle Trækkene fra Plutarchs Fortælling om en senere
Opstand efter Gorioli-Krigen, hvor Folket bar sig
uklogere ad. Endelig dvælede han atter og atter,
særligt i Hovedpersonens lidenskabeligt smædende
Repliker, ved Plebejernes umaadelige Fejghed, og
det tiltrods for Plutarchs udtrykkelige Vidnesbyrd
om deres Mod; hans Pøbelforagt fandt Næring i
denne stadigt paany tilbagevendende Betoning af
Menneskehjordens ynkelige Frygtsomhed trods dens
formeligt krigerske Had til sine store Velgørere.
Har Shakespeare her villet give en Hentydning til
Spændingen og Kampen mellem James og det engelske
Folk? Er der i Coriolanus blandt meget Andet ogsaa
en i politisk Henseende aristokratisk sindet Poets
Sideblik til engelske Forhold? Jeg mener Ja. Himlen
véd, at Ligheden var ringe mellem den personligt
saa forbausende fejge James og den stolte romerske
Sagnhelt, der ene slaas med en hel Bys Garnison, og
næsten lige saa ringe mellem Heltens Besluttethed
og James’ Ubestemthed. Det er heller ikke i dette
rent Personlige at der ligger nogen Hentydning, men
i den almene Opfattelse af Forholdet mellem den store
Velgører og saa Folket, opfattet ene og alene som Hob,
i den almene Betragtning af Frihedsbestræbelsen blot
og bart som Mytteri.
Det er tungt at maatte sige det, men jo dybere man
trænger ind i Shakespeares Værker og i Forholdene
paa hans Tid, des
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
