Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XI. Shakespeare mister sin Moder. Coriolanus. Afsky for Hoben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
93
hans Væsen, slaar denne Fjende, som gerne kun
vilde hade og hellere endnu vilde kunne ringeagte ham
(IV 3):
O Marcius, Marcius, hvert et Ord, du talte
har af mit Hjerte luget op en Rod
af gammelt Had. Hvis Jupiter fra Skyen
nu raabte med Orakelrøst, og sagde:
«Ja det er sandt!», jeg troede ham ej mere
end dig, du ædle Marcius! lad mig slynge
min Arm om dette Legeme, mod hvilket
mit sejge Spydskaft hundred Gange brast,
saa Splinterne forskrækked Maanen. - Se,
her favner jeg min Klinges fordums Ambolt.
Saa varmt og ædelt vil jeg stride med
dit Venskab, som i ærelysten Kraft
jeg nogensinde kæmped mod din Manddom.
Jeg siger dig, jeg elskede min Brud,
og ingen Mand har sukket mere trofast;
men naar jeg ser dig her, du ædle Mand;
saa banker dog mit Hjerte mere henrykt
end da jeg saa min Hustru første Gang
min Tærskel overskride . . .
Altsaa Heltedyrkelse, hel, ubetinget, indtil Sværmen
paa en Baggrund af ligesaa umaadeholden Ringeagt for
Hoben, dog tydeligt nok for Enhver, der kan læse,
ikke de gamle Dages ydmyge Dyrkelse af fremmed
Storhed (som den fremtræder i Henrik V) men en
anden, der bunder i mægtig og trodsig Selvfølelse og
Overlegenhedsbevidsthed.
Læseren bør paany drage sig til Minde, at Shakespeare
af sin Samtid mindre blev opfattet som en Digter, der
ernærede sig som Skuespiller, end som en Skuespiller,
der ved Siden deraf var dramatisk Forfatter, bør
fremdeles erindre, at ikke blot var Skuespillerstanden
en lidet anset Kaste, men at Dramatikerens Arbejde,
en ringeagtet Art Poesi, ikke regnedes med til
Literaturen. De fleste af Shakespeares Samtidige har
utvivlsomt i hans smaa fortællende Digtninge Venus og
Adonis samt Lucretia set hans egenlige Adkomst til Ros
og beklaget, at han for at tjene Penge var gaaet ind i
de tusind og én dramatiske Digteres Lav. Som det endnu
hedder i Tilegnelsen til Histrio-Mastix (1634): «Det
er et pengebegærligt Folk, disse Dramatikere, og de
lægger ikke mindste Vægt paa hvad de skriver. Derfor
generer de sig heller ikke. De plyndrer, stjæler,
oversætter, udvider, sætter Himmel, Jord og Helvede
i Scene . . .. anvender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
