Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XII. Coriolanus som Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
99
Væsen, som er rigt og kraftigt, mangler heller ikke
Skyggesider. I de gamle romerske Sagn har Krigeren
altid den første Plads, Moderen den anden. Volumnias
Slægtskab med Sønnen fornemmes i hele hendes Optræden
og al hendes Tale. Hun er som Kvinde mere tilbøjelig
til at anvende eller dog anerkende Forstillelse
end han; men hun er ikke mindre trodsig stolt af
Temperament.
Hendes første Tanke kan være jesuitisk, den anden er
altid voldsom (III2):
O Søn, Søn! havde du dog først iført dig din Magt,
forinden du fik slidt den op!
Coriolanus Bort med den!
Volu.mn.ia
Fuldtvel kunde du jo været den Mand, du er, om ej du
havde trodset saa stærkt derpaa. Din Vilje havde
fundet langt mindre Modstand, hvis du havde dulgt
dit Sind, indtil de mangled Magten til at trodse dig.
Coriolanus Gid de var hængte!
Volumnia
Ja,
og brændte!
Og da det kommer til Stykket, optræder hun overfor
Tribunerne ikke med større Maadehold, rnen med ganske
den samme Smædelyst som Sønnen. Hun skælder som
han, og man føler ogsaa gennem hendes Ytringer den
Tilfredsstillelse, Shakespeare paa dette Tidspunkt
har fundet i at skælde, eller nøjagtigere l at lade
sine dramatiske Figurer lindre sig ved Skældsord.
Volumnia tilraaber Tribunen (III5):
Var du Ræv nok
til at forvise den, som slog for Rom fler Slag end
du har mælet Ord?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
