Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIII. Timon fra Athen. Menneskehadet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
115
Vers: Hvad værre gives der paa Jord end Venner! Og
skønt der i tredje Optrin øjensynligt er nogen
Forvirring, idet f. Eks. Digterens og Malerens
Ankomst meldes længe før de nærmer sig, er det mig
umuligt med Fleay at tro Shakespeare uden Lod og Del
i Linjerne 292-362 (D: Partiet fra «Hvor ligger Du om
Natten, Timon?» til «Du er den første blandt Alverdens
Narre*). Der findes her især én Replik, som utvetydigt
peger hen paa Mesteren selv som sit Ophav. Det er den,
i hvilken Timon udtaler Ønsket om, at Apemantus maatte
faa sit Ønske opfyldt at blive et Dyr blandt Dyrene:
Hvis du var Løven, vilde Ræven narre dig; var du
Lammet, vilde Ræven æde dig; var du Ræven, vilde Løven
mistænke dig, hvis det traf sig, at Æslet anklagede
dig; var du Æslet, vilde din Dumhed være din Plage,
og du vilde kun leve til Frokost for Ulvene; var du
Ulven, vilde din Graadighed pine dig, og du vilde
vove dit Liv for et Middags-maaltid ...
Der er en Livserfaring deri, som i et Kraftuddrag af
alle La Fontaines Fabler tilsammen.
Femte Akts sidste Scener er øjensynligt ikke
gennemsete af Shakespeare. At Soldaten, der
udtrykkeligt erklærer sig for ude af Stand til at
læse, kan skelne, det er Timons Gravskrift, som
staar paa Stenen, og har Omtanke nok til at tage
et Voksaftryk af den, er en komisk Urimelighed, og
til allersidst er Timons to uensartede Gravskrifter
blandede sammen til en, skønt det i de to første
Linjer siges, at den Døde vil være ukendt og navnløs,
medens de to sidste Linjer aabnes med Erklæringen:
Her ligger Timon. Alt i Alt har dog hverken Tekstens
slette Beskaffenhed eller den hist og her stedfindende
Uorden i Handlingens Gang eller den fremmede Haand,
som spores, i ringeste Maade formaaet at fordunkle
Shakespeares Grundvilje og Grundtanke med Stykket.
Timon genkalder i Hovedtrækkene Lear; ogsaa her
de tankeløst uddelte Velgerninger, ogsaa her
Utaknemmeligheden som Løn.
Men Bitterheden og Lidenskaben er her tifold større -
som Genialiteten unegteligt ringere. Ved Siden af
Lear i hans Ulykke staar den tapre, mandige Kent,
den trofaste Nar, Hjerternes Hjerte Cordelia, hendes
Mand, den vakre Konge af Frankrig. Der er her en hel
Gruppe af gode, frugtbare Kræfter ved Siden af de
nedbrydende. Timon har Ingen, der bliver ham tro uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
