Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVIII. Cymbeline. Stoffet; Udgangspunktet; Moralen; Idyllen; Imogen. Shakespeare og Goethe. Shakespeare og Calderon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 William
Shakespeare
Troløs imod hans Seng! Hvad vil det sige? Ligge
vaagen der og tænke kun paa ham? fra Klokkeslag til
Klokkeslag at græde, og naar Søvnen betvinger mig,
at sønderrive den, opskræmmet af en Drøm om ham,
og skrige mig vaagen? Kaldes det at være troløs
imod hans Seng?
Højst betegnende er her dette Træk: ikke et Minut
troer hun paa, at Posthumus virkelig anser hendes
Hengivelse til en Anden for mulig. Hun forklarer sig
hans ellers ufattelige Færd paa
anden Vis:
En af Italiens Skøger, Datter af
sin Sminkekrukke, har bedaaret ham.
Det kan dog lidet trøste hende, og hun beder Pisanio,
der vil skaane hende, om at støde til, da Livet nu
dog for hende har tabt sit Værd. Da hun vil blotte sit
Bryst for Stødet, følger saa dette beundringsværdige
Træk:
Se her, her er mit Hjerte! Der ligger noget for det -
sagte, sagte, jeg ønsker intet Værn. - Som Sværdets
Skede saa lydig! - Hvad er dette? - Breve fra den tro
Leonatus, ak, troløse nu! - Bort, I, som har forført
min Tro! I skal ej længer være Brystdug for mit
Hjerte.
Med samme Omhu, rettere sagt samme Ømhed, har
Shakespeare det hele Skuespil igennem fordybet sig
i hendes Væsen, aldrig slippende hende af Syne,
kærligt tilføjende Træk efter Træk, indtil han til
Slutning ligesom spøgende fremstiller hende som
Stykkets Sol. Kongen siger i Stykkets sidste Optrin:
Se, Posthumus er gaaet trygt til Ankers hos Imogen,
og hun udsender mildt som Kornmod sine Blik til ham,
til mig, til sine Brødre, til sin fordums Herre, og
træffer Alle med en Glædesstraale, som giver særskilt
Genskin fra hver Enkelt.
Imogen begynder med at ønske, hun var en Kvæghyrdes
Datter og Leonatus en JFaarehyrdes Søn. Senere,
da hun i Mands-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
