Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVIII. Cymbeline. Stoffet; Udgangspunktet; Moralen; Idyllen; Imogen. Shakespeare og Goethe. Shakespeare og Calderon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 William
Shakespeare
Ikke desmindre har Shakespeare forstaaet at brede
en ganske hjertevindende Poesi over denne i hans
Drama indlagte Skovidyl. Der ligger over denne en
Friskhed uden Mage, en primitiv Ynde, og noget af en
Robinsonades Interesse. Det har paa dette Tidspunkt
af Digterens Liv under hans Lede ved Kulturens
Misfostre, tilfredsstillet ham at drømme sig ind i
det sjælelige Liv hos en fjernt fra al Civilisation,
i en Art Naturtilstand opvokset og herligt anlagt
Ungdom. Han maler her to unge Mænd, der intet har
set til Verdenslivet, end ikke nogensinde har set
en ung Kvinde; deres Dage er gaaede hen med Jagtens
Idræt, og som de homeriske Kæmper har de selv maattet
tilberede den Føde, de med Bue og Pil forskaffer sig;
men de har Race i sig, bedre Race end man skuide
formode om den ynkelige Cymbelines Sønner, og deres
Attraa staar til Højhed og fyrstelige Idealer.
I det spanske Drama, der en 25 Aar efter dette
Skuespils Tilblivelse begynder at tage sit mægtige
Opsving under Calderon, bliver det et meget yndet
Motiv, saaledes at fremstille Ynglinge og unge Piger,
der er opvoksede i fuldstændig Ensomhed uden at have
set Væsener af det andet Køn og uden at kende deres
Stand og Afstamning. Saaledes opdrages i Calderons
Livet en Drøm (La vida es sueno) fra 1635 Kongesønnen,
der ikke aner sin Herkomst, helt afsondret. Ved hans
første Sammentræf med Mennesker udbryder hos ham
en vild Erotik og en raa Voldsomhed overfor enhver
Modsigelse; men ganske som hos Prinserne i Cymbeline
dæmrer Majestæten i ham; han har Herskerfornemmelser,
før disse har nogen Genstand. I Skuespillet /
dette Liv er Alt Sandhed og Alt Løgn (En esta vida
todo es verdad y todo es mentird) fra 1647, er en
trofast Tjener flygtet med et Kejserbarn og har
skjult sig i Siciliens Bjerghuler med det for at
undgaa Efterstræbelser af en Tyran. Men paa samme
Sted fødes der Tyrannen et uægte Barn, som den tro
Tjener ligeledes antager sig. De to Drenge opdrages
nu sammen uden at se noget til andre levende Væsener
end Plejefaderen; de klæder sig i Dyreskind og lever
af Vildt og Frugter. Da Tyrannen indfinder sig, for
at antage sig sin egen Søn og lade Kejserprinsen
dræbe, véd ingen af de to hvem de er, og Tjeneren
lader sig hverken bevæge eller true til at give
nogen Oplysning. Her skildres som i Livet en Drøm
den Nysgerrighed, der er tilstede hos de unge Mænd
efter at faa en Kvinde at se og den øjeblikkeligt
vaagnende Elskov. I Luftens Datter (La hija
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
