Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIX. Vinteræventyret Episk Tilsnit. Barneskikkelsen. Stykket en Musik. Shakespeares Æstetik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 William
Shakespeare
Kom, Knægt, se paa mig med dit
Himmeløje! Skelmsmester, du min søde Dreng, mit
Godt! Kan vel din Moder? er det tænkeligt?
De franske Tragikere i Aarhundredets Midte og Sletning
tegner aldrig barnlige Børn. De vilde ladet en lille
Prins, der var bestemt til en tidlig og rørende Død,
tale modent og høj-tidsfuldt som den lille Joas gør i
Racines Åthalie. Shakespeare har ingen Betænkeligheder
ved at lade Prinsen tale som et rigtigt Barn. Til
Hofdamen, der vil lege med ham, siger han:
Nej, ikke du.
Første Dame Hvorfor ej, bedste Prins?
Mamilius
Du kysser mig saa stærkt, og taler til mig som til
et Pattebarn.
Han erklærer bedre at kunne lide en anden Hofdame,
fordi hendes Øjenbryn er sorte og fine; han véd,
at Øjenbryn klæder bedst, naar de er tegnede som en
Halvmaane med en Pen.
Anden Dame Hvem har dog lært Jer det?
Mamilins
Det har jeg selv;
Det har jeg set i Damers Ansigt. Sig mig, hvad
Farve har vel dine Øjenbryn?
Anden Dame Blaa, lille Prins.
Mamilius
Nu vil du narre mig,
jeg véd en Dame, som er blaa paa Næsen, men ikke
hendes Øjenbryn.
Saa afbrydes Æventyret, han vil fortælle, ved den
rasende Konges Indtræden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
