Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XXII. Stormen som Skuespil. Shakespeare og Prospero. Afsked med Kunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 William
Shakespeare
sig ved dens Hjælp Landets eneste Urbeboer Caliban og
levede saa her i Stilhed og Ensomhed for sin Aands
Udvikling og Forædling, for Glæden over Naturen og
for den omhyggeligste Opdragelse af sin Datter, under
hvilken han har bragt hende saa vidt som Fyrstedøtre
sjældent naaer. Tolv Aar er gaaede, Miranda har fyldt
sit femtende Aar, da Stykket begynder.
Prospero véd, at hans Lykkestjerne netop nu staar
i Zenith. Han kan faa alle sine gamle Fjender i
sin Magt. Kongen af Neapel har giftet sin Datter
Claribella med Kongen af Tunis; Brylluppet har,
underligt nok, fundet Sted hos Brudgommen (men det er
vel ogsaa første Gang, at en kristen Konge af Neapel
har fejret sin Datters Bryllup med en Muhamedaner)
og da han med hele sin Skare, deriblandt Broderen
og Tronraneren fra Milano er paa Hjemrejsen, vækker
Prospero ved sin Magt den Storm, sorn forslaar hele
Selskabet til hans Ø, hvor de passeligt ydmyges,
fortumles og endeligt tilgives, efter at Kongesønnen
Ferdinand overensstemmende med Prosperos hemmelige
Ønske og modnet gennem Prøvelser, der paalægges ham,
er bleven forenet med den yndige Miranda.
I Stormen har Shakespeare øjensynligt fuldt bevidst
villet give et Helhedsbillede af Menneskeheden, som
han saa den nu. Her findes - hvad der hos ham er noget
ganske Nyt - typiske Skikkelser for Menneskeslægtens
forskellige Udviklingstrin.
Medens Caliban er Fortidstypen, Urbeboeren,
Dyreskikkelsen, der har udviklet sig til den første
raa Menneskelighed, er Prospero Typen for den højeste
Forædling af Menneskenaturen, Frem-tidsmennesket,
Overmennesket, den virkelige Troldmand.
Shakespeare havde, som vi saa, nogle Aar forinden
gjort Udkast til en saadan Skikkelse, da han med
ubestemte Omrids skitserede Cerimon i Perikles. (Se
ovenfor S. 148). Prospero er Udførelsen af
hvad Gerimons Hovedreplik kun løseligt lover:
en Personlighed, der har gjort sig alle de
velsignelsesrige Kræfter, der bor i Metaller,
Stene og Planter, underdanige. Han er et Væsen med
fyrsteligt Præg, der har underlagt sig den ydre Natur,
har bragt sin indre, jævnligt opbrusende. Natur i
Ligevægt og druknet Bitterheden over al den Uret,
der er tilføjet ham, i den Harmoni, der udstrømmer
fra hans rige Sjæleliv.
Højlig Uret er der gjort ham som alle Shakespeares
andre Helte og Heltinder fra det sidste Aarti
(Perikles, Imogen, Her-røione ikke mindre end Lear
eller Timon). Mod Prospero er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
