Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - I. Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Lord
Beaconsfield
Dramer den sydlandske Jøde fremstilt som Typen paa et
Udskud; thi medens han paa de engelske Scener gav sin
Datter Gift og hvæssede Kniven mod sin Skyldner, lod
Tusinder af heltemodigt begejstrede Jøder og Jødinder
i Spanien og Portugal sig hellere martre, sønderflænge
og brænde end de afsvor deres nedarvede Tro, Datidens
haardest prøvede Martyrer blev paa det fjerne Englands
Scene til vilde Dyr, til Mordere og Bødler*).
Det var først under den engelske Republik, at
Israeliter, ikke beskyttede af nogen Lov, men
stolende paa Gromwells personlige Beskyttelse,
begyndte at vende tilbage til England. Under
Georg den 2den var Ministeren Lord Pelham vel
sindet imod dem og under hans Ministerium blev
i Aaret 1748 Lord Beacons-fields Bedstefader og
Navne, Benjamin Disraeli, engelsk Borger uden
Borgerrettigheder. Hans Hustru, som tilhørte en
Familie, der havde lidt meget under Forfølgelserne,
og som havde et forfængeligt og ærekært Sind, skammede
sig over sin jødiske Afstamning, saa kun Manglerne
hos sine Nærmeste, og overførte ved en uædel men ikke
sjælden Idéforbindelse sin Harme over at henføres
til en beskæmmet Kaste fra Undertrykkerne til sine
egne undertrykte Stammefæller. Imidlertid fortjente
hendes energiske Husbond sig hurtigt en Formue, købte
sig en Landejendom, anlagde en Have i den italienske
Stil, saa jævnligt Venner hos sig, spiste Maccheroni,
som den venezianske Konsul i London havde tilberedt,
spillede Whist, sang Canzonetter, og førte «tiltrods
for en Hustru, der aldrig tilgav ham hans Navn,
og en Søn, der tilintetgjorde alle hans Planer*, en
kraftig og livsglad Tilværelse til han var næsten 90
Aar gammel.
I Skildringen af denne Mands Karakter dvæler man,
naar man søger Forudsætningerne for Sønnesønnens
Egenskaber, uvilkaarligt ved de Træk, denne selv har
fremhævet: han var en Mand med et glødende Sind,
forhaabningsfuld, dristig, foretagende og heldig,
med et Temperament, som ingen Skuffelse kunde bringe i
Ulave, og en Hjerne, der selv midt under Uheld aldrig
savnede Hjælpekilder.
Det havde været den ærgerrige og praktiske Købmands
Haab og Ønske at grundlægge et Finans-Herskerhus. Men
dette Ynd-
) Jul. Rodenberg: Studienreisen in England. S. 272
ff. Indledningen til Isaac d’Israelis: Curiosities
of Literature. 1858,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
