Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XII. Venetia, Henrietta Temple
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
383
Romanen Venetia er et sandt Mesterstykke af Takt;
den forklarer Lady Byron til en høj poetisk Skikkelse
paa samme Tid, som den indstændigt taler Byrons
Sag; den fordømmer ingen dalevende Personlighed,
kun «det foragtelige Kotern, der havde pustet sig
op til at betyde England, i Englands Navn havde
drevet Digteren paa Flugt, og derved havde narret
ham til at vende sine Pile mod England istedenfor mod
deres egen lille jammerlige Bande alene. Den eneste
Dalevende, over hvem der falder et lidt komisk Lys,
er Lord Melbourne, Lady Carolines Mand, men han var
som daværende Whig-Førsteminister udset til Offer.
Venetia er dernæst med alle sine Svagheder som
literatur-historisk Roman en poetisk Bog; det er
smukt følt, at det tilkom en Kvinde, en ung, ren og
viljeskraftig Jomfru at være Midleren først mellem
Byron og Shelley, saa mellem dem begge paa den ene
Side og det engelske Folk paa den anden. Guld-haaret
og lys staar hun som den viljestærke Kærligheds
Genius, der forstaar Alt, tilgiver Alt og med sin
Finger udsletter længst forgangen Brøde af de Herliges
Levned, hvem hun elsker og beundrer som Datter og
Brud. Det er da ogsaa i Venetia alene, at Disraeli,
hvis Vers ellers lader meget tilbage at ønske, har
formaaet at indlægge lyriske Stykker af ikke ringe
Værd. Man læse saaledes den første Strofe af det Digt,
Marmion Herbert skriver den Nat, da Venetia er bleven
født:
Within our heaven of love, the new-born star We long
devoutly watched, like shepherd kings, Steals into
light, and, floating from afar, Methinks some bright
transcendent seraph sings, Waving with flashing light
her radiant wings, Immortal welcome to the stranger
fair: To us a child is born. With transport clings
The mother to the babe she sighed to bear; Of all
our treasured loves the long-expected heir,
og denne skønne Strofe staar ikke alene.
Endelig er Venetia en Bog, der viser, at Disraeli
havde kunnet drive det til Noget ogsaa som Kritiker,
hvis han havde øvet sine Evner derpaa. De to Digtere
er paa Grundlag af deres Værker fremstillede baade
livligt og rigtigt; selv de mindre bekendte Arbejder
fra deres Haand, som Shelleys Essays, er benyttede
med Finhed, og Shelleys Indflydelse paa Byron er
efter-vist med indtrængende Forstand. Der er en
allerkæreste Humor
G. Brandes: Samlede Skrifter. IX.
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
