Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XII. Venetia, Henrietta Temple
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 Lord
Beaconsfield
- og en ægte Byronsk tilmed - udbredt over de Steder,
hvor Byron tilstaar sine Plagiater fra Shelley og
leende bekender, at han ikke engang altid ret har
forstaaet det, han tilegnede sig og raskvæk optog,
fordi det syntes ham saa dejligt*). Imidlertid kan
det ikke negtes, at Shelleys Skikkelse er lykkedes
langt mindre godt end Byrons; dens almindelige Omrids
er givne, men man savner baade dette Aasyns finere
Træk og den rette, umiddelbare Opfattelse af Shelleys
Storhed. Han undskyldes, hvor han ikke trænger til
Undskyldning; han beklages, han behandles med et
Smil; der gøres et Forsøg paa at nedstemme eller
dæmpe hans Væsen og paa at mildne de Anskuelser
hos ham, der kunde hindre at man fik det hele store
Publikum med i Anerkendelsen af ham; det er velment,
men det udspringer foruden af god Politik ogsaa
af en vis Følelsens Fladhed. Byron er en Aand,
med hvem Disraeli følte sig i Jævnhøjde; Shelley
var ham for overjordisk og Skildringen lykkedes
nødvendigvis kun i samme Forhold som Forstaaelsen
nærmede sig til Fuldstændighed. Der findes et Sted
i Romanen, hvor en gammel brav Torybiskop, der har
opdraget Cadurcis-Byron og været en Ungdomsven af
Herbert-Shelley, sammenligner de to Mænd under en
Samtale med den forladte Lady Herbert. Han udvikler,
at alle Herberts Fejl har deres Oprindelse fra et
urigtigt Syn paa Samfundet, ikke paa ham selv; medens
Gadurcis’s Fejl omvendt alle stammer fra et Fejlsyn
paa Selvet, det, der gør det til Afgud:
«Cadurcis, siger han, er af Verden, er verdslig: alle
hans Værker, hele hans Opførsel stræber mod det Maal
at forbavse Menneskene omkring ham». Denne Modsætning
er sikkert rigtigt tilspidset, kun at Sammenligningen
altfor meget er udført til Ugunst for Byron. Det
Stykke af Byron, som her er skaaret ud og gjort til
det Hele, er det Stykke, som Disraeli har fælles
med ham. Men naar Biskoppen i sin Stræben efter at
berolige Lady Herberts Frygt for at Gadurcis skal ende
ligesaa uregelret og ligesaa udstødt af Samfundet,
svarer: «Han ledes ikke af nogen Seer-Forestilling om
at forbedre Menneskeslægten. Selvopholdelsesdriften
vil tjene ham til Ballast», da kan disse Ord,
der ikke af Disraeli selv udgives for andet end en
Biskops indskrænkede Opfattelse af Byron, med en lille
Forandring tjene til Særmærke for ham selv. Han selv
forener de Egenskaber,
*) Se f. Eks. Venetia 428.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
