Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stuart Mill - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546 John Stuart
Mill
mindedes Carrel, forklarer jeg mig tildels hans
heftige Uvilje mod Sainte-Beuve. Aldrig kunde han
tilgive Sainte-Beuve, at han, der engang havde
været Ven af Carrel og Medarbejder af National,
sluttede sig til det andet Kejserdømme og lod
sig vælge til Senator. Men dog vilde denne enkelte
Kendsgerning ikke være nok til at begrunde saa haarde
Ord om Sainte-Beuve, som dem, Mill i min Nærværelse
lod falde. Sainte-Beuve var ham imod af den samme
Aarsag, paa Grund af hvilken han nærede saa levende
Forkærlighed for Carrel. Han havde ganske vist ikke
studeret ham grundigt, f. Eks. aldrig læst hans
Port-Royal Men en Aand med saa retlinjet Sigte og
af saa principfast en Skarphed som Mills maatte føle
sig frastødt af Sainte-Beuves bøjelige, eftergivende
Naturel; thi Mill var en Karakter, stiv, kantet og
fast; Sainte-Beuves Aand derimod var som en Sø: vid,
blød, elastisk og af stort Omfang, men bevægende sig
i lutter smaa og ubestemt afgrænsede Bølger. Derfor
var Stuart Mill som skabt til Autoritet; hans
Tone var en Befalingsmands, og selv naar han var
dristigst, synles han ved den Myndighed og Sikkerhed,
med hvilken han fastslog sine Resultater, at afvise
enhver Modsigelse. Sainte-Beuve derimod har aldrig
sluttet sig helt og uden Forbehold til nogen Sag
uden til den romantiske i sin tidlige Ungdom og til
den frie Tankes l sine sidste Leveaar; han har aldrig
været helt katolsk eller helt saint-simonistisk eller
helt Republikaner eller helt kejserlig eller helt
klassisksindet eller helt Naturalist; kun Et har han
været helt: Sainte-Beuve, det vil sige Kritikeren
med den næsten kvindelige Samfølelse og den altid
lurende Tvivl. Han var af Tigerslægten, rnen han var
ikke nogen Tiger. Han sluttede sig ikke fuldstændig
til Nogen eller Noget, men han gned sig op ad Alt,
og denne Gnidning fremkaldte Gnister. Stuart Mills
Uvilje imod ham var Hundens mod Katten. Det var
Sainte Beuve umuligt at skrive simpelt; han kunde
ikke afgive nogen Dom uden at betinge den ved et helt
System af Bisætninger; han kunde ikke udtale nogen
nok saa kortfattet Ros uden at krydre den med alslags
Ondskab. Taine sagde engang: «En rosende Sætning af
Sainte-Beuve er en sand Rede fuld af Blodigler. »
Man sammenligne nu Stuart Mills hele Tænkemaade og
Stil: hans Tanker altid stort anlagte, omspændende
det Almene, uden Evne til at fastholde, det Enkelte;
hans Foredrag prunkt-løst, kunstiøst, nøgent som et
Landskab, hvis eneste Skønhed bestaar i Jordsmonnets
simple og vældige Former.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>