Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Mod Østen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opdagelser og derved forøge vort Kendskab til Jorden. Hvor gribende
er ikke den endeløse Ørken, der favner Menneskefnugget med sine
kæmpemæssige Sandbølger. Tænk paa den forunderlige næsten
overjordiske Stolthed, man føler ved at staa 5,000 Meter hævet over
Verdens Elendighed og Sorger og her faa Lov til at være den første,
som skuer Tibets Fjelde, hvis evige Snetinder aldrig før er berørt
af Menneskeblikke, men kun badet af Solens Straaler og i talløse
Nætter belyst af Maanens og Stjernernes Skær.
Saa forstaar man godt, at naar man siden kommer hjem til
Gader og Torve, til Dampkedler, Aviser og Telefoner og tænker paa
det frie, friske Liv i Sadlen eller Teltet og paa Kamelernes tavse
Tog til Klokkernes ensformige Lyd, da ser man Rejsens tusinde
Billeder stige frem som i en Drøm. Man genser dem som et Minde
fra den Tid, da man læste Coopers Romaner, Robinson Krusoe eller
Jules Verne. Og da længes man bort fra Evropas Prosa til Asiens
Poesi, bort fra stymperagtig Smaalighed, lumpen Egennytte og
snedige Intriger, som lægger Beslag paa Menneskene, medens de snuser
i hinandens Ting, og som aldrig lader noget Øjeblik tilovers til at
lære sig selv at kende og tænke paa sin egen Udvikling. Man
længes ud til Ørkenens Ensomhed, til den store Stilhed, hvor man
uforstyrret og frit kan søge Mening i Livet.
Men tro ikke derfor, at Pilgrimmen er den første i alle de Egne,
han gennemvandrer. Thi har han Lykken med sig — og det havde
den Pilgrim, hvis Færd skildres i denne Bog, — saa kan det hænde,
at han opdager Spor af en for Aartusinder siden forsvunden Kultur
og af Folkeslag, hvis Skæbne har været os ukendt, og som er
bortvejret fra Jorden som en Ørkentaage. Tro ikke heller, at den rige
Løn, han høster, samles under en berusende Dans paa rosenbestrøede
Veje. Nej, Vandringsmanden maa tilbagelægge mange tunge og
trættende Fjed, inden han naar sine Anelsers Maal, og ofte kan han
gribes af mørke, alvorsfulde Tanker, naar han sidder i sit
røgsværtede Telt og hviler ud fra Dagens Møje ved de ulmende Gløder,
Med denne Bog har jeg særlig villet henvende mig til de unge
Mænd, som om faa Aar paa brede, ærlige Skuldre skal bære vort
Lands Udvikling fremad i Folkenes Væddekamp. Naar jeg nu staar
Ansigt til Ansigt med Eder, I unge, saa vil jeg paaminde Eder om,
at den Arv, som I skal tage op, er stor og herlig, og at det beror
paa Eder selv og Eders egen Arbejdsomhed, hvis I vil haabe en
Gang at løfte den.
Jeg indbyder Eder nu til at deltage i mine Eventyr og lover, at
jeg ikke skal trætte Eder med Tal og vanskelige Navne. I skal
følge mig ad Tarems grumsede Vand til dens fjerne Gvav i Ørkenen,
og vi skal paa Kamelens Ryg drage igennem Gobi-Ørkenen og søge
efter Vand. Paa vore trætte Heste skal vi klattre hen over Tibets
snedækte Bjergkæder og mellem dets blinkende Gletschere. Og
naar saa en Gang Livet i øde, ubeboede Egne er blevet os alt for
ensformigt, vil vi, djærve og ubetænksomme, men uden Frygt, søge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
